Nyheder
Her finder du vores seneste nyheder, artikler, guides og arrangementer. Vil du have nyheder direkte i din indbakke, kan du tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev her.
Craftivism Festival 17. maj
Kom med til en hels dags festival med fokus på et mere bæredygtig tøjforbrug. En dag hvor vi sætter spot på tøjspild, tøjglæde og fællesskab. Du kan både deltage i workshops, dagens tøjbyttemarked, høre spændende talks og se dette års modeshow fra Re:wairs Upcycling Challenge 2026.
Det er søndag den 17. maj fra kl. 11 til 17.30 i Kildevæld Kulturcenter.
Workshop: Lav dit eget plantefarvede vægophæng!
Kom og vær med til en hyggelig og farverig workshop til Craftivism Festival med Forny.Works og Miljøpunkt Østerbro, hvor vi dykker ned i naturens farvepalette og shiboriteknikkens mønstre. Vi skal nemlig lave vores helt egne plantefarvede vægophæng, hvor vi afprøver, hvordan vi kan lave flotte mønstre med teknikken shibori stitching. Workshoppen foregår søndag den 17. maj kl. 11:00-12:45, og stoffet er klar efter 14:30. Tilmelding er nødvendig.
Fyraftensmøde om solceller
Mange boligforeninger på Østerbro og i København vil måske have glæde af solceller på taget. Kom til gratis fyraftensmøde og bliv klogere på, hvordan en rådgiver kan undersøge potentialet for solceller på jeres etageboligejendom, og hvilke tilskud I kan søge hos Københavns Kommune. Det er torsdag den 21. maj kl. 17-18.30 i Østerbrohuset.
Den grønne trekant ved Svanemøllehallen: Fra krat til levende bynatur
Foran Svanemøllehallen på Østerbro er et forsømt indgangsparti med krat og henkastet affald blevet forvandlet til et levende, grønt byrum. Hvor området tidligere primært blev brugt til hundeluftning og hundetoilet, mødes man nu af et bakket landskab med en stor variation af hjemmehørende planter, slyngede stier, plantekasser, insekthotel og et stort sidde- og bevægelsesmøbel omkring pladsens store platantræ. Miljøpunkt Østerbro, Ældre Sagen Østerbro, Kultur- og Fritid Østerbro, lokale børnehaver m.fl. fortsætter arbejdet med at begrønne pladsen her i 2026.
Affaldsindsamling og fællesspisning
Kom og vær med til at samle skrald i og omkring søen i Kildevældsparken. Det er onsdag den 15. april kl. 16.30 – 18.00 i anledning af Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling. Vi afslutter dagens gode gerning med en fællesspisning. Der er gratis mad til de første 25, der melder sig til. Tilmelding er derfor nødvendig og bindende.
Nu kan du stemme på din favoritkandidat til HOFORs Forbrugervalg 2026
I foråret 2026 skal der vælges forbrugerrepræsentanter til bestyrelsen for HOFORs vand- og spildevandsselskaber. En forbrugerrepræsentant deltager i bestyrelsens arbejde og bringer forbrugernes perspektiv i spil, når der træffes beslutninger om vandforsyning, spildevandsløsninger og klimatilpasning.
Er du forbruger i HOFORs forsyningsområde og myndig, kan du stemme til valget fra den 9. marts til den 10. april, 2026.
Åbent årsmøde: Kom og hør to grønne inspitationsoplæg
Mangler du inspiration til, hvordan du kan være med til at gøre Østerbro grønnere og mere bæredygtig? Så kom til Miljøpunkt Østerbros åbne årsmøde mandag d. 16. marts kl. 17.00 i Kildevæld Kulturcenter. Her kan du møde lokale ildsjæle, høre om grønne borgerinitiativer på Østerbro – og få inspiration til, hvordan du selv kan engagere dig. Du kan blandt andet høre om Plantebanden, der har lavet en prepper-have i Århusgade og Plogging KBH, der laver affaldsindsamlinger i vores bydel.
Vi serverer en gratis sandwich undervejs.
Skab og opdag bynatur med ‘Vildt nok, København’
Har du grønne eller blå kvadratmeter i byen eller skal du afvikle et arrangement, der formidler om natur til vands og til lands i byen? Eller søger du inspiration til, hvordan du kan skabe det?
Så gå ind på vildtnok.nu, hvor du både kan registrere dine kvadratmeter med bynatur eller et arrangement og finde inspiration til at finde eller skabe det.
Lydværk på Nordhavnstippen
Kunstner Åsa Frankenberg har udviklet værket ’AFTERBEFORE’, en rejse i tid og sted med naturen som omdrejningspunkt. Ideen opstod på en tur til Nordhavnstippen med Miljøpunkt Østerbro. Så tag høretelefoner og telefon med i lommen og gå ud på Nordhavnstippen og lyt til et spændende værk. Du kan finde QR kode til værket derude og ellers finde link i denne artikel.








