Bæredygtig børnefamilie

Mange nybagte forældre vil gerne give deres børn en grønnere fremtid og leve mere bæredygtigt. Men der er mange nye spørgsmål, der dukker op, når man står og skal vælge udstyr, tøj, legetøj, mad eller plejeprodukter til en lille ny.

Kan der være mikroplastik i svanemærkede babyprodukter? Er moderne stofbleer et reelt klimavenligt alternativ til engangsbleer? Er gammelt legetøj fyldt med skadelig kemi? Kan man købe barnevogn, børnesko og andet babyudstyr brugt? Er det virkelig så vigtigt, det der med indeklima?

Og måske det vigtigste spørgsmål af dem alle: Hvordan kan bæredygtighed og klimahensyn hænge sammen med en travl hverdag med en lille ny? 

Barselscafeer om bæredygtigt familieliv

Miljøpunkt Østerbro har i mange år afholdt barselscaféer, hvor kommende og nybagte forældre kan mødes og få inspiration til en mere bæredygtig hverdag med en lille ny. Vi tager en række forskellige emner op, f.eks. skadelig kemi, moderne stofbleer, valg af babyudstyr og plejeprodukter, samt mad til de små.

Tidligere barselscaféer har bl.a. været afholdt på Designcaféen, hos afspændingspædagogernes aftenskole apa og i Øbro Amazonas i Øbro-hallen.

Du kan følge med i kommende barselscafeer på Facebook eller ved at tilmelde dig Miljøpunkt Østerbros nyhedsbrev.

Book os til et oplæg

Vi kommer gerne ud og fortæller om bæredygtighed og familieliv. Er du interesseret i at booke os til et oplæg, kan du kontakte Louise Nøhr på [email protected]. I 2020 har vi f.eks. holdt oplæg i Hvidovre Barselsnetværk.

Et oplæg eller en barselscafe varer ca. 1,5 time med rig mulighed for at stille spørgsmål – og baby er selvfølgelig meget velkommen.

 

Projektet er støttet af Østerbro Lokaludvalg

Læs mere

Guide

Spar energi – og penge – i varmekælderen

9 ud af 10 boligforeninger kan spare tusindvis af kroner på varmeregningen ved at optimere driften af deres fjernvarmeanlæg. Ofte kræver det blot en tur ned i varmekælderen og ganske få justeringer. Læs guiden og bliv klogere på, hvordan I sparer både penge og CO2 ved at bruge ejendommens fjernvarme med omtanke.

Guide

7 tips til en grønnere jul

Julen står for døren, og der er heldigvis mange små håndtag, du kan skrue på, for at gøre juletiden lidt mere bæredygtig - uden at gå på kompromis med hyggen. Her er syv tips til en god, hyggelig og grøn jul. Læs om økologiske juletræer, klimakærlig julemad, genbrugelig gaveindpakning, kreative julegaver og meget mere.

Arrangement

Hvad sker der med vores plastaffald?

Kom til Miljøpunkt Østerbros årsmøde og hør et spændende oplæg om genanvendelsesindustriens store problembarn, som vi alle elsker at hade, PLASTIK. Det er torsdag d. 23. september kl. 19.00. Læs mere og tilmeld dig her.

 Vidste du at

… hvis al babys tøj er genbrug det første år, kan du spare:

  • 20.000 kr.
  • 16.300 liter vand (157 dages vandforbrug)
  • CO2 svarende til en bilferie fra København til Paris tur/retur

(Miljøstyrelsen 2014)

Seneste nyt


Warning: implode() [function.implode]: Invalid arguments passed in /var/www/miljopunktosterbro.dk/public_html/wp-content/plugins/facebook-pagelike-widget/fb_class.php on line 44

Følg os på Facebook

Facebook Pagelike Widget

Instagram