Grøn bydel
En bedre by med plads til naturoplevelser, biodiversitet og klimatilpasning
Østerbro er rig på grønne åndehuller som Fælleparken, Kildevældsparken, Ryvangens Naturpark, gamle kirkegårde og den vildtvoksende Nordhavnstippen.
Miljøpunkt Østerbro arbejder for at det grønne breder sig endnu mere ud i gader, stræder, på hustage, mure og fortove. Selvom vi har Tåsinge Plads, Skt. Kjelds Plads og Bryggervangen som eksempler på fremtidens grønne, klimasikrede offentlige områder, så kan vi sagtens slippe endnu mere asfalt, efterhånden som cyklisme og delebiler mindsker behovet for biler som hvermandseje og de mange parkeringspladser, det kræver.
Som beboer eller erhvervsdrivende på Østerbro, kan du også få indflydelse på byrummet ved at lave grønt tag på cykel- og affaldsskure, søge om tilladelse til en fortovshave, anlægge facadebeplantning og meget mere.
Arrangementer, ture og inspiration
Miljøpunkt Østerbro arrangerer planteworkshops, sanketure, flagermusture og bynaturvandringer for at gøre det lettere for børn og voksne at nyde
eksisterende grønne områder og være med til at lave endnu mere bynatur i bydelen.
Tilmeld vores nyhedsbrev eller følg Miljøpunkt Østerbro på Facebook, hvis du vil have besked om kommende arrangementer.
Drømmer du om at være med til at gøre Østerbro grønnere? Så kan du her ser en liste over eksisterende netværk og foreninger, som du kan engagere dig i.
Natur i byen
Miljøpunkt Østerbro er sammen med byens andre miljøpunkter med i netværket NaTur i Byen. På hjemmesiden www.naturibyen.com kan du gå på opdagelse i Københavns mange grønne og blå åndehuller, både de kendte og de lidt mere hemmelige.
Projektet er støttet af Østerbro Lokaludvalg

Læs mere
Møde i Nordhavns Naturvenner
Vil du være med til at sikre mere natur og biodiversitet i Nordhavn? Så kom til åbent møde i Nordhavns Naturvenner torsdag d. 6. februar.
Grøn boligforening
Mange boligforeninger drømmer om en grønnere gård og vil gerne øge biodiversiteten på deres arealer. I 2021-2022 har Miljøpunkt Østerbro fået støtte fra Københavns Kommunes biodiversitetspulje til at hjælpe udvalgte boligforeninger med at få mere og bedre natur på deres arealer. Læs mere om projektet her.
Fuldt hus til borgermøde om Nordhavns Naturpark
Mere end 70 borgere deltog i mødet om Nordhavns Naturvenners forslag til en stor naturpark i Nordhavn. Læs med her, hvis du ønsker at være aktiv i arbejdet med at realisere parken.
- « Previous
- 1
- …
- 11
- 12
- 13
Vidste du at
… Østerbros mange blomstrende gadehaver er et helt unikt samarbejde mellem Københavns Kommunes gartnere og bydelens beboere?
Siden 2016 har Østerbro Gadehaver administreret små jordstykker, som lokale beboere kan adoptere og beplante med blomster og urter. Kommunens gartnere undlader så at slå græs eller fjerne planter på netop de områder efter aftale med netværket.