Grøn mobilitet

Grøn mobilitet er kort sagt muligheden for at transportere sig rundt i byen på en måde, der ikke skader mennesker, miljø og klima. Og selvom København er blandt de førende cykelbyer i verden, kan vi stadig udvikle os i retning af endnu flere cyklister, delebiler og elkøretøjer. Hvis vi skal sænke vores CO2 udslip og mindske luftforureningen, er det nødvendigt at lægge de fossile brændsler bag os og se ind i en fremtid med færre biler helt generelt.

Ren luft og plads til alle på vejene

Vi arbejder i Miljøpunkt Østerbro for at få flere københavnere ud af oliebilerne og afsted på (el)cykel, (el)ladcykel, gåben, med offentlig transport og evt. eldelebil. Vi er klar over, at nogle menneskers hverdag afhænger af adgang til bil eller ligefrem at eje en bil selv. Men de fleste mennesker kan komme lige så hurtigt og sikkert frem, hvis vi satser på de andre transportformer. Biler fylder, er parkeret det meste af tiden, og ofte er der kun en enkelt person i hver bil, når de snegler sig gennem myldretiden. Og da 32% af bilture i København er på under 5 km, kan mange bilture erstattes med cyklen. Så bliver der bedre plads på vejene til dem, der skal levere varer, har handicapbil eller har så langt til job, at det ikke kan klares med hjælp fra en elcykel.

Vores aktiviteter

I Miljøpunkt Østerbro kan du gratis låne en ladcykel (dog uden el), hvis du skal flytte noget tungt, vise en gæst rundt i byen eller på tur med ungerne. Vi afholder eller indgår også i arrangementer som f.eks. Parking Day og trafikcaféer, for at sætte fokus på trafik og trivsel i byen. For hvis fremtiden byder på færre biler, giver det os pludselig en mulighed for at tænke over og drømme om, hvad vi kan og vil med en by med mindre asfalt.

Trafikøer

Miljøpunkt Østerbro er med i Forum for klima, trængsel og sundhed i København, der bl.a. arbejder for at indføre flere trafikøer i København. Trafikøer går ud på at mindske biltrafikken i beboelseskvarterer ved at forhindre gennemkørende trafik og kun give adgang til biler fra én større vej.

Læs også: Sådan kan København blive den første CO2-neutrale hovedstad i verden

Flere områder på Østerbro kunne med fordel omdannes til en trafikø for at mindske trængsel og luftforurening og give bedre plads til de bløde trafikanter og til grønne åndehuller. Blandt andet i Skt. Kjelds Kvarter, hvilket borgergruppen Trafiksikkert Skt. Kjelds Kvarter også arbejder for.

Se en kort film, der forklarer metoden med trafikøer her:

Vidste du at…

1 delebil kan erstatte 5-10 privatejede biler?

Med et abonnement til delebiler, har man adgang til alt fra små elbiler til rummelige kassevogne med en enkelt nøgle eller app.

De tre største services i København er Letsgo, SHARENOW og GreenMobility

Man kan også have sin egen private deleordning med naboer, eller familie og venner i nærheden.

Projektet er støttet af

Læs mere

Nyhed

Skal din gade være grønnere?

Vil du gerne have en grønnere gade med træer og plantebede, hvor du kan mødes med din nabo? En tryg gade med byrumsmøbler, flere cykelstativer og plads til legende børn? Københavns Kommune har oprettet en ny Bylivsgadepulje, hvor du og dine naboer kan søge op til 1,5 mio. kr. Læs mere her.

Artikel

Derfor skal du fyre din brændeovn

Det er hyggeligt at tænde op i brændeovnen, men hyggen kommer også med en pris. Røgen fra brændeovne er nemlig den største lokale kilde til luftforurening i København. Har du stadig en brændeovn derhjemme? Så er det måske nu, du skal overveje at give stuens hyggespreder den kolde skulder.

Luftforurening

Forurening fra brændeovne

Brændeovnen spreder ikke kun hygge, men også skadelige partikler, der forurener luften i byen og bidrager til global opvarmning. Derfor arbejder vi i Miljøpunkt Østerbro med at informere om de negative konsekvenser ved brændefyring.

Vidste du at…

1 delebil kan erstatte 5-10 privatejede biler?

Med et abonnement til delebiler, har man adgang til alt fra små elbiler til rummelige kassevogne med en enkelt nøgle eller app.

De tre største services i København er Letsgo, SHARENOW og GreenMobility

Man kan også have sin egen private deleordning med naboer, eller familie og venner i nærheden.

Seneste nyt

Instagram