Luftforurening

I København koster luftforureningen 9 milliarder kroner om året og er skyld i 10 procent af alle for tidlige dødsfald (kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet). Det svarer til at der hvert år dør 550 københavnere for tidligt på grund af luftforurening. Forureningen i København skyldes især biltrafik, brændeovne og krydstogtskibe, som er en særlig udfordring for Østerbro.

Derfor arbejder vi i Miljøpunt Østerbro for renere luft i bydelen og København generelt. I tæt samarbejde med Østerbro Lokaludvalg og andre bydækkende netværk giver vi inspiration til, hvad du som borger kan gøre for at nedbringe dine luftforureningsudslip. Samtidig inspirerer vi til engagement i byens udvikling og i hvordan emissionsfri transportmidler og mere plads til natur i byen kan bidrage til renere luft.

Sammen med Østerbro Lokaludvalg holder vi blandt andet borgermøder om luftforurening, når der er ny viden at dele om alt fra lokal trafik, landstrøm til færger og påvirkning fra brændeovne.

Miljøpunkt Østerbro er også med i netværket Klima, trængsel og sundhed i København, der arbejder for at indføre flere trafikøer i byen, som begrænser biltrafikken i boligområder og giver mere plads til bløde trafikanter og grønne områder.

Der er ingen nedre grænse for, hvornår luftforurening ikke er et problem for vores krop. Så selvom vi i Danmark har en meget bedre luftkvalitet end for 20, 30 og 40 år siden, er det stadig værd at arbejde for at nedbringe skadelige partikler både fra biler, fabrikker, brændeovne, krydstogtsskibe, stearinlys og diverse elektroniske sager fra hjemmet, som også afgiver partikler til luften.

Projekter og aktiviteter

Her kan du se vores projekter og aktiviteter indenfor luftforurening og bæredygtig mobilitet. Du kan også læse mere i vores årsplan her.

Luftforurening

Grøn mobilitet

Miljøpunkt Østerbro arbejder for en by med mindre biltrafik og bedre forhold for cyklister og gående. Vi udlåner bl.a. ladcykler til borgere på Østerbro, samt arbejder for at indføre trafikøer i København.

Luftforurening Udlån

Lån en ladcykel

Skal du flytte, købe stort ind eller på udflugt med ungerne? Så lån en ladcykel gratis af Miljøpunkt Østerbro. Vi har to ladcykler, som udlånes for en uge af gangen, fra mandag til søndag, med afhentning om mandagen.

Guide

Sådan fyrer du venligt

Brændeovnen spreder hygge i ca. 750.000 hjem i Danmark. Men den er er også en værre miljøskurk, der står for hele 70 procent af den samlede danske partikeludledning. Se, hvad du selv kan gøre, for at begrænse de sundhedsskadelige partikler.

Seneste nyt


Warning: implode() [function.implode]: Invalid arguments passed in /var/www/miljopunktosterbro.dk/public_html/wp-content/plugins/facebook-pagelike-widget/fb_class.php on line 44

Følg os på Facebook

Facebook Pagelike Widget

Instagram