Naturpark i Nordhavn
Vild natur på Nordhavnstippen
Hvis man lader et stykke natur – eller en losseplads – stå længe nok, så tager naturen stille og roligt over. Og ligesom Sydhavnstippen de senere år er blevet et yndet udflugtsmål for københavnere i Sydhavn og Valby, så er Nordhavnstippen Østerbros vilde naturperle tæt på havet, som stadig er ukendt for de fleste.
Miljøpunkt Østerbro arbejder med 9 andre organisationer gennem Nordhavns Naturvenner for at udvide Nordhavnstippen til en endnu større naturpark med plads til både fælled, skov, krat og strandeng.
Vores aktiviteter
For at flere mennesker opdager Nordhavnstippen, afholder vi flere gange i løbet af året guidede bynaturvandringer i området. Turene har forskellige temaer, f.eks. spiselige planter, områdets flora og fauna, eller stedets historie og planer for fremtiden. Derudover er turene for mange et lille hverdagseventyr, da de opdager et helt nyt sted i deres bydel.
Vil du have besked om kommende ture, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev eller følge Miljøpunkt Østerbro på Facebook.
Derudover deltager vi i møder og laver kommunikationsarbejde for at visionerne om en stor naturpark kan blive vedtaget politisk.
Vær med i Nordhavns Naturvenner
Drømmer du også om at bevare Nordhavnstippen og få udvidet området med strand og fælled samt en sikker, grøn cykelsti hele vejen gennem havnen til tippen? Så kan du blive aktiv i Nordhavns Naturvenner.
Nordhavns Naturvenner blev oprettet på initiativ af følgende 10 organisationer:
- Danmarks Naturfredningsforening København
- Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
- Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse
- Friluftsrådet København
- NOAH
- Verdens Skove
- Østerbro Havnekomité
- Østerbro Lokalråd
- Østerbro Lokaludvalg
- Miljøpunkt Østerbro
Hvis du allerede er med i en af disse 10 organisationer, kan du være med i naturvennerne derigennem. Ellers kan du kontakte talsperson for Nordhavns Naturvenner, Knud Erik Hansen, for at høre mere om de forskellige muligheder.
Projektet er støttet af
Læs mere
Bynatur og klimasikring
Natur i byen styrker biodiversiteten, mindsker luftforureningen, giver plads til grønne, rekreative byrum og gør byen mere robust overfor klimaforandringer og skybrud. Læs om vores arbejde med bynatur og klimasikring her.
Grønt strøg på Strandboulevarden
Godt nyt for cyklister og beboere på Strandboulevarden. En af forårets store nyheder på Østerbro er beslutningen om et grønt strøg på Strandboulevarden, som Københavns Teknik- og Miljøudvalg lagde sidste hånd på i april. Læs mere her.
Virtuel guide: dyrk din altan
Vil du have jord under neglene og en grønnere altan til glæde for dig selv, dine naboer og byens biodiversitet? Følg med i vores virtuelle planteworkshop og bliv klogere på, hvordan du kan indrette din altan – direkte fra internettet og til dig.







