Østerbro tager skraldet
Affaldsindsamlinger og udlån af grej
Take-away emballage, cigaretskod, ølkapsler, plastikposer, mundbind. Listen over skrald, som ligger og flyder i byens parker, naturområder, på gader og pladser, er lang. 80 procent af al henkastet affald ender med tiden i havet til gene for natur og dyreliv. Men det henkastede affald er også et problem for byens lokale dyreliv. F.eks. kan man hvert forår se svanerne i Søerne eller ved søen i Fælledparken bygge reder ud af affald.
For at sætte fokus på problemet med henkastet affald, arrangerer Miljøpunkt Østerbro løbende affaldsindsamlinger rundt omkring i bydelen. Affaldsindsamlingerne afholdes i samarbejde med en række aktører, f.eks. lokale borgere, skoler, ngo’er og virksomheder.
Derudover udlåner Miljøpunkt Østerbro grabbere, poser, magneter og endda waders til lokale aktører, som ønsker at holde deres egen affaldsindsamling.
I 2020-2022 har Miljøstyrelsens Strandrensningspulje givet støtte til en række affaldsindsamlinger nær kyst, sø og strand på Østerbro og i Nordhavn. Derfor vil der i denne periode være fokus på affaldsindsamlinger ved f.eks. Svanemøllen Strand, Søerne, Nordhavnstippen og søen i Fælledparken. Grejet til udlån er også indkøbt med støtte fra Miljøstyrelsen.
Affaldsindsamlingerne er åbne for alle. Vil du med næste gang, kan du følge med i Miljøpunktets nyhedsbrev, på Facebook eller Instagram, og få besked om kommende arrangementer.
Lån grej til affaldsindsamling
Vil du gerne samle skrald på Østerbro? Så kan du låne grabbere, affaldsposer og poseholdere hos os. Vi har endda et par waders, hvis du vil en tur i vandet!
Projektet er støttet af Miljøstyrelsens Strandrensningspulje og Østerbro Lokaludvalg
Læs mere
Re:Fashion Day
Kom med til en hel dag med fokus på tøj, mode og bæredygtighed. Der vil være workshops, modeshow og byttemarked. Det foregår lørdag den 4. oktober i Nordhus i Nordhavn og arrangementet er gratis.
Byttemarked i Nordhavn
Kom til tøjbyttemarked lørdag den 13. september kl. 14-17 i Nordhavn og byt dig til en ny garderobe, gratis og bæredygtigt. Byttemarkedet foregår på Hamborg Plads.
Plantefarvning, shiborimønstre og vegansk linsegryde 🧵🌿 🍛
Kom og vær med til en hyggelig og farverig workshop torsdag den 11. september kl. 17:00-19:30, hvor vi dykker ned i naturens farvepalette og shiboriteknikkens mønstre.
Vi skal nemlig lave vores helt egne plantefarvede vægophæng af genbrugsstof, hvor vi afprøver, hvordan vi kan lave flotte mønstre med teknikken shibori stitching. Tilmelding er nødvendig (og gratis) og mad (vegansk linsegryde) kan tilkøbes for 50 kr.
Lån grej til affaldsindsamling
Vil du gerne samle skrald på Østerbro? Så kan du låne grabbere, affaldsposer og poseholdere hos os. Vi har endda et par waders, hvis du vil en tur i vandet!







