Østerbro tager skraldet
Affaldsindsamlinger og udlån af grej
Take-away emballage, cigaretskod, ølkapsler, plastikposer, mundbind. Listen over skrald, som ligger og flyder i byens parker, naturområder, på gader og pladser, er lang. 80 procent af al henkastet affald ender med tiden i havet til gene for natur og dyreliv. Men det henkastede affald er også et problem for byens lokale dyreliv. F.eks. kan man hvert forår se svanerne i Søerne eller ved søen i Fælledparken bygge reder ud af affald.
For at sætte fokus på problemet med henkastet affald, arrangerer Miljøpunkt Østerbro løbende affaldsindsamlinger rundt omkring i bydelen. Affaldsindsamlingerne afholdes i samarbejde med en række aktører, f.eks. lokale borgere, skoler, ngo’er og virksomheder.
Derudover udlåner Miljøpunkt Østerbro grabbere, poser, magneter og endda waders til lokale aktører, som ønsker at holde deres egen affaldsindsamling.
I 2020-2022 har Miljøstyrelsens Strandrensningspulje givet støtte til en række affaldsindsamlinger nær kyst, sø og strand på Østerbro og i Nordhavn. Derfor vil der i denne periode være fokus på affaldsindsamlinger ved f.eks. Svanemøllen Strand, Søerne, Nordhavnstippen og søen i Fælledparken. Grejet til udlån er også indkøbt med støtte fra Miljøstyrelsen.
Affaldsindsamlingerne er åbne for alle. Vil du med næste gang, kan du følge med i Miljøpunktets nyhedsbrev, på Facebook eller Instagram, og få besked om kommende arrangementer.
Lån grej til affaldsindsamling
Vil du gerne samle skrald på Østerbro? Så kan du låne grabbere, affaldsposer og poseholdere hos os. Vi har endda et par waders, hvis du vil en tur i vandet!
Projektet er støttet af Miljøstyrelsens Strandrensningspulje og Østerbro Lokaludvalg
Læs mere
Plantefarvnings-workshop
Kunne du tænke dig at lære at farve med helt naturlige farver? Og har du måske et stykke lyst eller hvidt tøj, som enten har lidt pletter, som du vil dække, eller som du godt kunne tænke dig at give et farverigt pift? Så kom til plantefarvningsworkshop med Line Hesselvig Krogh fra Forny.works og Camilla Toft fra Miljøpunkt Østerbro til Craftivism Festival, den 3. maj kl. 12-15.
Craftivism Festival 3. maj
Kom og vær med til en fed dag med fokus på et mere bæredygtigt tøjforbrug. Der vil være workshops, byttemarked, modeshow og meget mere. Det hele er gratis (men tilmelding nødvendigt til flere workshops), og der kan købes mad & drikke i caféen i Kildevæld Kulturcenter.
Forårsfest med plantebytte, genbrugslykke og t-shirt-workshop
Kom til forårshygge ved Østerbrohuset lørdag den 26. april, kl. 13:00 - 16:00. Der vil være sportsbyttemarked, plantebytte, upcycling og chancen for at vinde lækre genbrugsfund. Vi fra Miljøpunkt Østerbro vil også være der og viser dig, hvordan du kan forvandle en gammel t-shirt om til et net helt uden brug af nål og tråd.
Lån grej til affaldsindsamling
Vil du gerne samle skrald på Østerbro? Så kan du låne grabbere, affaldsposer og poseholdere hos os. Vi har endda et par waders, hvis du vil en tur i vandet!







