Østerbro tager skraldet
Affaldsindsamlinger og udlån af grej
Take-away emballage, cigaretskod, ølkapsler, plastikposer, mundbind. Listen over skrald, som ligger og flyder i byens parker, naturområder, på gader og pladser, er lang. 80 procent af al henkastet affald ender med tiden i havet til gene for natur og dyreliv. Men det henkastede affald er også et problem for byens lokale dyreliv. F.eks. kan man hvert forår se svanerne i Søerne eller ved søen i Fælledparken bygge reder ud af affald.
For at sætte fokus på problemet med henkastet affald, arrangerer Miljøpunkt Østerbro løbende affaldsindsamlinger rundt omkring i bydelen. Affaldsindsamlingerne afholdes i samarbejde med en række aktører, f.eks. lokale borgere, skoler, ngo’er og virksomheder.
Derudover udlåner Miljøpunkt Østerbro grabbere, poser, magneter og endda waders til lokale aktører, som ønsker at holde deres egen affaldsindsamling.
I 2020-2022 har Miljøstyrelsens Strandrensningspulje givet støtte til en række affaldsindsamlinger nær kyst, sø og strand på Østerbro og i Nordhavn. Derfor vil der i denne periode være fokus på affaldsindsamlinger ved f.eks. Svanemøllen Strand, Søerne, Nordhavnstippen og søen i Fælledparken. Grejet til udlån er også indkøbt med støtte fra Miljøstyrelsen.
Affaldsindsamlingerne er åbne for alle. Vil du med næste gang, kan du følge med i Miljøpunktets nyhedsbrev, på Facebook eller Instagram, og få besked om kommende arrangementer.



Lån grej til affaldsindsamling
Vil du gerne samle skrald på Østerbro? Så kan du låne grabbere, affaldsposer og poseholdere hos os. Vi har endda et par waders, hvis du vil en tur i vandet!
Projektet er støttet af Miljøstyrelsens Strandrensningspulje og Østerbro Lokaludvalg

Læs mere
Affaldsindsamling i Sortedam Dossering
AFLYST PGA. CORONA - Sidste år mødtes en flok engagerede ildsjæle for at fjerne nytårsaffald fra Sortedamsøen. Kom og vær med, når vi gentager succesen søndag d. 3. januar i det nye år.
Københavns største skralde-forurenere kortlagt
Carlsberg, Prince, Kings og Marabou var nogle af de brands, der blev fundet flest af til Københavns første skralde-blitz i september. Læs om resultaterne her.
Affaldsindsamling i Fælledparken
Kom og vær med søndag d. 15. november kl. 10 – 12, når vi befrier Fælledparken for cigaretskodder, mundbind, plastikemballage og andet skrald.
Lån grej til affaldsindsamling
Vil du gerne samle skrald på Østerbro? Så kan du låne grabbere, affaldsposer og poseholdere hos os. Vi har endda et par waders, hvis du vil en tur i vandet!