Barselscafé: Baby og bæredygtighed
Er du kommende eller nybagt forælder, og vil du gerne høre mere om, hvordan du kan give din baby en god, grøn start på livet? Så kom og vær med til vores næste barselscafé torsdag d. 29. september kl. 10.00 – 12.00. Barselscaféen foregår i den hyggelige lille café i loppesupermarkedet Lidkøb. Læs mere og tilmeld dig her.
Er der skadelig kemi i gammelt plastiklegetøj? Er moderne stofbleer et reelt klimavenligt alternativ til engangsbleer? Kan svanemærkede babyprodukter være allergifremkaldende? Og er der noget babyudstyr man ikke bør købe brugt, men finde fra ny?
Disse – og mange flere – spørgsmål er på programmet, når Miljøpunkt Østerbro inviterer til hyggelig og inspirerende barselscafé for kommende og nybagte forældre. Det foregår torsdag d. 29. september kl. 10.00 – 12.00 og er ganske gratis.
Kanelsnegle, kaffe og genbrug
Barselscaféen holdes i den hyggelige café i loppesupermarkedet Lidkøb på Strynøgade på Østerbro. Vi giver en kop gratis kaffe og lækre, saftige kanelsnegle til alle deltagere – og der er selvfølgelig plads til at amme, pusle, trøste, give mad osv.
Og så er der i Lidkøb et hav af stande med genbrugsguld til både små og store, som man kan gå på opdagelse i bagefter.
Oplæg om bæredygtig barsel
Barselscaféen starter med et oplæg om bl.a. kemi i plejeprodukter, genbrug, zero-waste, minimalisme og bæredygtighed – krydret med personlige erfaringer og masser af konkrete tips og tricks. Vi tager bl.a. en stak moderne stofbleer med, som du kan kigge på og røre ved. Bagefter er der rig mulighed for at stille spørgsmål eller selv dele erfaringer, tvivl eller aha-oplevelser.
Oplægsholderne er Lama Juma og Louise Nøhr fra Miljøpunkt Østerbro. Louise har to små børn og har selv brugt stofbleer og andre gode grønne tips til børnefamilier. Lama har i mange år arbejdet med bæredygtigt forbrug generelt.
Tilmelding
Barselscaféen er gratis, men der er begrænsede pladser. Husk derfor tilmelding til louise@miljopunkt-osterbro.dk – det er først til mølle. Og invitér endelig mødre/fædregruppen, en ven, en nabo, eller en bedsteforælder med!
Barselscaféen er støttet af Nordea-Fonden og Østerbro Lokaludvalg.
Læs også:
Vær med til at lave et insekthotel og en honningceremoni
Lørdag den 20. juni er der sommerfestival i Kildevæld Kulturcenter med musik, cirkus, plante-aktiviteter og meget mere. Fra kl. 11-15 kan du være med til at plante og så hjemmehørende arter og skabe et flot insekthotel. Sammen vil vi skabe -og navngive en magisk skulptur der også fungerer som levesteder for vilde insekter. Som tak for at hjælpe med at bygge skulpturen modtager man et glas honning. Men honningen kommer med forpligtelser: Man skal dele den med nogen man holder af og man skal plante en blomst som tak til bierne.
Kom til Østerbro weekend 6.-7. juni
Den 6. og 7. juni 2026 inviterer Østerbro Lokaludvalg endnu en gang til den hyggelige bydelsfest, Østerbro Weekend. I Miljøpunkt Østerbros telt kan man blandt andet begge dage plante frø og lave naturkrea af ting vi har sanket i den lokale bynatur. Men behøver nemlig slet ikke gå i dyre hobby-forretninger for at lave flotte kreative kreationer, for ved hjælp af genbrugsmaterialer og naturens skatkammer kan vi lave en masse flotte ting.
Craftivism Festival 17. maj
Kom med til en hels dags festival med fokus på et mere bæredygtig tøjforbrug. En dag hvor vi sætter spot på tøjspild, tøjglæde og fællesskab. Du kan både deltage i workshops, dagens tøjbyttemarked, høre spændende talks og se dette års modeshow fra Re:wairs Upcycling Challenge 2026.
Det er søndag den 17. maj fra kl. 11 til 17.30 i Kildevæld Kulturcenter.







