Projekter

Garnfarvningsworkshop til Arts & Crafts Festival

Kom og farv garn med planter og grønt fra køkkenet til Arts & Crafts Festival 🌾🧶🌿

På denne gratis workshop får du en introduktion til farveprocessen, så du selv kan farve derhjemme, samt inspiration til hvilke planter og grøntsager, man kan farve med.
Vi farver med 4 forskellige farver og du får naturligvis dit eget garn med hjem til dit eget strikkeprojekt. Der vil være en pause, mens garnet trækker farve til sig i farvegryderne. Her er det muligt at købe mad i caféen eller gå på opdagelse i designmarkedet nedenunder.

Åbent Hus: Mindre biltrafik i Klimakvarteret

Åbent Hus: Mindre biltrafik i Klimakvarteret

Fra 5. januar 2026 træder nye trafiktiltag i kraft i Klimakvarteret. Onsdag d. 26. november 2025 inviterer Københavns Kommune til Åbent Hus, hvor du kan høre mere om de nye trafikløsninger i kvarteret mellem Jagtvej, Østerbrogade og Lyngbyvej 🚗 Løsningerne skal mindske biltrafikken og gøre det mere sikkert at færdes på cykel og til fods i kvarteret.

Oplæg om bæredygtig barsel & byttemarked

Oplæg om bæredygtig barsel & byttemarked

Er der skadelig kemi i gammelt plastiklegetøj? Er moderne stofbleer et reelt klimavenligt alternativ til engangsbleer? Og er der noget babyudstyr man ikke bør købe brugt, men finde fra ny? Disse – og mange flere – spørgsmål er på programmet, når Miljøpunkt Østerbro og Østerbro Bibliotekerne inviterer til hyggelig og inspirerende barselscafé for kommende og nybagte forældre i Kildevæld Kulturcenter den 27. november. Det er gratis men tilmelding er nødvendig. 

Kom og lav dit eget Halloween-kostume

Kom og lav dit eget Halloween-kostume

Har du brug for et nyt Halloween-kostume? Så kom til vores hyggelige workshop i Kildevæld Kulturcenter den 26. oktober! Her kan du bytte dig til et “nyt” kostume eller lave dit eget fra bunden og være med til at gøre dit Halloween outfit sjovt og personligt med kreativ genbrug og DIY!

Lydværk på Nordhavnstippen

Lydværk på Nordhavnstippen

Kunstner Åsa Frankenberg har udviklet værket ’AFTERBEFORE’, en rejse i tid og sted med naturen som omdrejningspunkt. Ideen opstod på en tur til Nordhavnstippen med Miljøpunkt Østerbro. Så tag høretelefoner og telefon med i lommen og gå ud på Nordhavnstippen og lyt til et spændende værk. Du kan finde QR kode til værket derude og ellers finde link i teksten her.

Vil du være med i et forsøg om indeklima?

Vil du være med i et forsøg om indeklima?

Mados, manglende udluftning, brødristere, airfryers. Det er nogle af grundene til dårligt indeklima og luftforurening i vores hjem. Og da danskerne opholder sig det meste af livet i deres bolig, så er et godt indeklima vigtigt for vores sundhed og trivsel. Rådet for Bedre Indeklima søger boliger til nye målinger ift. at undersøge kilder til indeklima-forurening i vores boliger. Vil du bidrage, så læs mere her. 

Re:Fashion Day

Re:Fashion Day

Kom med til en hel dag med fokus på tøj, mode og bæredygtighed. Der vil være workshops, modeshow og byttemarked. Det foregår lørdag den 4. oktober i Nordhus i Nordhavn og arrangementet er gratis.

Plantefarvning, shiborimønstre og vegansk linsegryde 🧵🌿 🍛

Plantefarvning, shiborimønstre og vegansk linsegryde 🧵🌿 🍛

Kom og vær med til en hyggelig og farverig workshop torsdag den 11. september kl. 17:00-19:30, hvor vi dykker ned i naturens farvepalette og shiboriteknikkens mønstre.
Vi skal nemlig lave vores helt egne plantefarvede vægophæng af genbrugsstof, hvor vi afprøver, hvordan vi kan lave flotte mønstre med teknikken shibori stitching. Tilmelding er nødvendig (og gratis) og mad (vegansk linsegryde) kan tilkøbes for 50 kr.

Sanketur og fællesspisning i Østre Gasværk Teaters Have

Sanketur og fællesspisning i Østre Gasværk Teaters Have

Kom og vær med til en hyggelig sanketur og fællesspisning i Planteværk – Østre Gasværks Teaters lille byhave – torsdag den 28. august. Vi går i samlet flok kl. 16.30 fra Kildevæld Kulturcenter og sanker på vejen i den lokale bynatur. Vi får en rundtur i den skønne have, og hjælper Rodfast med at lave en lækker forret til os. Tilmelding er nødvendig, og der er et begrænset antal pladser.

Kom til fernisering af lydkunstværk på Nordhavnstippen

Kom til fernisering af lydkunstværk på Nordhavnstippen

Lørdag den 16. august kan du være blandt de første til at høre et helt nyt lydkunstværk (på engelsk). Kunstner Åsa Frankenberg har udviklet værket ’AFTERBEFORE’, en rejse i tid og sted med naturen som omdrejningspunkt. Ideen opstod på en tur til Nordhavnstippen med Miljøpunkt Østerbro. Derfor inviterer vi til fernisering på netop det sted den 16. august kl.15-17. Medbring telefon og høretelefoner.

Plantefarvnings-workshop

Plantefarvnings-workshop

Kunne du tænke dig at lære at farve med helt naturlige farver? Og har du måske et stykke lyst eller hvidt tøj, som enten har lidt pletter, som du vil dække, eller som du godt kunne tænke dig at give et farverigt pift? Så kom til plantefarvningsworkshop med Line Hesselvig Krogh fra Forny.works og Camilla Toft fra Miljøpunkt Østerbro til Craftivism Festival, den 3. maj kl. 12-15.

Craftivism Festival 3. maj

Craftivism Festival 3. maj

Kom og vær med til en fed dag med fokus på et mere bæredygtigt tøjforbrug. Der vil være workshops, byttemarked, modeshow og meget mere. Det hele er gratis (men tilmelding nødvendigt til flere workshops), og der kan købes mad & drikke i caféen i Kildevæld Kulturcenter.

Oplæg om sundt indeklima

Oplæg om sundt indeklima

Gør luften bedre i dit hjem. Mados, nye møbler, manglende udluftning. Det er nogle af grundene til dårligt indeklima og luftforurening i vores hjem. Og da danskerne opholder sig det meste af livet i deres bolig, så er et godt indeklima vigtigt for vores sundhed og trivsel. Få her luftforureningsekspert Kåre Press Kristensens oplæg med gode råd til et bedre indeklima.

Forårssanketur og fællesspisning

Forårssanketur og fællesspisning

Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag og aften onsdag den 9. april kl. 16:30-19:00 i Kildevæld Kulturcenter, hvor vi tager på sanketur og spiser sammen bagefter. På turen kan du lære mere om, hvad der er af spiselige planter i (by-)naturen i april måned, bl.a. vil vi både finde ramsløg og brændenældespirer, som smager friskt og skønt og er fulde af næring i denne tid. Efter sanketuren laver vi topping og pesto af det sankede og spiser det til fællesspisningen, som byder på vegetarisk suppe og brød.

Gå-hjem-møde om solceller

Gå-hjem-møde om solceller

Mange boligforeninger på Østerbro og i København vil måske have glæde af solceller på taget. Kom til gratis gå-hjem-møde og bliv klogere på, hvordan en rådgiver kan undersøge potentialet for solceller på jeres etageboligejendom, og hvilke tilskud I kan søge hos Københavns Kommune. Det er 1. april kl. 17-18.30 i Østerbrohuset. 

Sykursus for begyndere

Sykursus for begyndere

Vi gentager succesen med et sykursus for begyndere. Vil du gerne lære at sy eller blive bedre til de grundlæggende teknikker? Så er dette kursus noget for dig!
Kom og mærk glæden ved at kunne skabe noget med dine hænder. Det foregår torsdag den 20/3 kl. 17:00 – 20:00. Tilmelding nødvendig.

Workshop: Fix dine bukser

Workshop: Fix dine bukser

Trænger dine bukser til en kærlig hånd? Er de for lange? For korte? Eller måske fyldt med huller? Så tilmeld dig vores workshop, og få hjælp og vejledning til at fixe dine bukser! Medbring dine egne bukser – så sørger vi for resten!
Vi ses til en hyggelig workshop torsdag d. 13. februar 2025, kl. 17 – 20, i Kildevæld Kulturcenter.

Workshop: Fix din sweater

Workshop: Fix din sweater

Er din yndlingsstriktrøje slidt? Har du fundet en vintage-skat, der mangler lidt kærlighed? Eller vil du bare gerne prøve noget nyt og kreativt? Så kom med til vores reparations- og upcycling-workshop, hvor vi hjælper dig med at give nyt liv til dit strik!

Juleworkshop og fællesspisning

Juleworkshop og fællesspisning

Kom i ægte julestemning onsdag den 4. december til kreativ workshop og fællesspisning. Til workshoppen kan du lave dine egne personlige julegaver, flot julegaveindpakning eller skabe smukke juledekorationer til dit hjem. Til fællesspisningen sætter vi fokus på plantebaseret inspiration til din julemad med et par lækre veganske juleretter – og du kan få opskrifterne med hjem.

Ny grøn plads foran Svanemøllehallen

Ny grøn plads foran Svanemøllehallen

Har du lagt vejen forbi Svanemøllehallen for nylig? Så har du måske opdaget, at pladsen foran hallen, mellem Netto og busstopstedet, er blevet et mere frodigt sted. Vi er i gang med at skabe en ny grøn plads foran hallen, hvor der tidligere har været et krat, som mest blev brugt til skrald og hundeluftning.

Gå-hjem-møde: Virker din emhætte? Og bruger du den korrekt?

Gå-hjem-møde: Virker din emhætte? Og bruger du den korrekt?

Gør luften bedre i dit hjem. Kig forbi til et gratis gå-hjem-møde torsdag den 14. november kl. 16.30-18.00 i Kildevæld Kulturcenter og hør om resultaterne af et nyt stort emhætte-projekt. Nyd en lækker suppe og hør Kåre Press-Kristensen, luftforureningsekspert og sekretariatsleder i Rådet for Godt Indeklima fortælle om luftforurening fra mados, emhætter og give en masse gode råd til at bruge dem korrekt, så du mindsker partikelforurening i dit hjem.

Værd at vide om miljøzonerne og partikelfiltre

Værd at vide om miljøzonerne og partikelfiltre

Siden d. 1. oktober 2023 har det været slut med at køre i gamle dieselbiler uden partikelfilter i København. En ny evaluering af miljøzonerne (fra august 2024), lavet af DCE, Aarhus Universitet, for Miljøstyrelsen viser, at luftkvaliteten i byerne er blevet forbedret, og der gradvist er kommet færre ældre diesel køretøjer uden partikelfilter.

Halloween Kostume: Byt dig til et eller lav dit eget!

Halloween Kostume: Byt dig til et eller lav dit eget!

Har du brug for et nyt Halloween-kostume? Så kom til vores hyggelige workshop i Kildevæld Kulturcenter den 13. oktober! Her kan du bytte dig til et “nyt” kostume eller lave dit eget fra bunden. Vi stiller materialer, gode idéer og kreative rammer til rådighed – du skal blot medbringe dine gamle kostumer til bytning og evt. tøj eller accessories, du vil bruge til at designe dit unikke outfit!

Barselscafe og byttemarked

Barselscafe og byttemarked

Hvordan giver jeg min baby en god, grøn start på livet?  Kom til oplæg om den bæredygtige børnefamilie og hør om forbrug, genbrugskultur, kemi i hverdagen, moderne stofbleer m.m., og få samtidig mulighed for at dele dine egne erfaringer, holdninger, tvivl, tips eller aha-oplevelser med andre nybagte forældre. Bagefter kan du bytte dig til nyt til baby. Det foregår i Kildevæld Kulturcenter torsdag d. 21. november kl. 10.00 – 12.00.

Plantelydvandring den 15. september

Plantelydvandring den 15. september

Kom med på en plantelydvandring i Kildevældsparken og dyk ned i planternes forunderlige verden og evne til at kommunikere gennem lyd. Vi lytter til naturens stemme med lydkunstner Julie Ayo, som en del af Åben Festival på Østerbro. Turen foregår søndag den 15. september kl. 12-15. Den er gratis men tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser. 

Byt, hvor du bor

Byt, hvor du bor

Mangler der en byttereol eller et byttehjørne, hvor du bor, studerer eller hvor dit barn går i skole? Så kan du måske blive en af de heldige til at deltage i et forsøg med flere lokale bytterum på Østerbro!

Nat i naturen: Sanselig flagermustur i Fælledparken

Nat i naturen: Sanselig flagermustur i Fælledparken

UDSOLGT! Men se ekstra tur.
Børn fra 8 år og op og deres forældre inviteres til en magisk aften i (tus-)mørket i Københavns største park, der er hjemsted for rigtig mange flagermus. Arrangementet foregår lørdag den 7. september kl. 20-22. Vi mødes ved Tårnlegepladsen, og slutter samme sted, hvor vi får noget varmt at drikke og en snack i skæret fra lysende lanterner.

Guide til et bæredygtigt tøjforbrug

Guide til et bæredygtigt tøjforbrug

Tøjindustrien er en af de mest forurenende industrier i verden – både når det kommer til forurening, ressourceforbrug og CO2-udledning. Samtidig er vores forbrug af tøj et af de områder, hvor vi som borgere og forbrugere kan ændre vores vaner her og nu, og dermed markant nedsætte vores personlige klima- og miljøaftryk.

Kom til Østerbro Weekend

Kom til Østerbro Weekend

Den 1. og 2. juni 2024 er det Østerbro Weekend, en hyggelig bydelsfest med aktiviteter for hele familien. I Miljøpunkt Østerbros telt kan man blandt andet begge dage lave flotte insekthoteller og natur-uroer af genbrugsmaterialer, og ting vi har sanket i den lokale bynatur. Eller bytte sig til en ny garderobe på miljøvenlig vis. Læs mere her på siden. Ses vi?

Craftivism Festival

Craftivism Festival

Gå i krea-mode eller genopfind din garderobe på en bæredygtig måde, når vi slår dørene op til fede upcycling workshops, modeshow og et lækkert tøjbyttemarked. Eller lær mere om, hvilke planter, der smager godt i en drink, og hvad for nogle kan du bruge til at indfarve dit tøj med, når vi  tager ud og sanker i den lokale natur.

Virker din emhætte?

Virker din emhætte?

I foråret 2024 vil Rådet for Godt Indeklima gennemføre detaljerede målinger af emhætter i 20 danske boliger i Storkøbenhavn. Du kan være med! Erfaringerne fra tidligere indeklimaprojekter viser nemlig desværre, at mange emhætter virker dårligt – eller bruges forkert. Og mados er en væsentlig kilde til skadelig luftforurening.

Storskrald er fortid i København

Storskrald er fortid i København

Hvis du bor i en gård eller andelsforening og har lagt mærke til, at storskraldsrummet er ved at være godt fyldt, kan det være I er gået glip af den ændring i storskraldsordningen, der blev gennemført sent sidste år. Nu er det slut med storskrald, som vi kendte det i Københavns Kommune. Fordi mere skal genbruges.

Lad brændeovnen blive i 2023

Lad brændeovnen blive i 2023

Vi er forbi de korteste, koldeste uger af vinteren, og hvis du overvejer at få den sidste vinterkulde ud af væggene ved at fyre op i brændeovnen, eller gerne vil nå den sidste vinterhygge foran flammerne – så foreslår vi, at du skruer op for varmen og hyggen uden at involvere brændeovnen. 

Barselscafe om bæredygtighed med byttemarked

Barselscafe om bæredygtighed med byttemarked

Er du kommende eller nybagt forælder, og vil du gerne høre mere om, hvordan du kan give din baby en god, grøn start på livet? Og samtidig få ryddet lidt ud i skabe og skuffer og bytte dig til nyt pre-loved børnetøj, babyudstyr eller legetøj? Så kig forbi til barselscafé i Kildevæld Kulturcenter torsdag d. 22. februar kl. 10.00 – 12.00. Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. 

Tips til en mere bæredygtig jul

Tips til en mere bæredygtig jul

Julen står for døren, og der er heldigvis mange små håndtag, du kan skrue på, for at gøre juletiden lidt mere bæredygtig – uden at gå på kompromis med hyggen. Vi har samlet nogle tips til en god, hyggelig og grøn jul. Læs om økologiske juletræer, klimakærlig julemad, genbrugelig gaveindpakning, kreative julegaver og meget mere.

Skriv under for renere luft

Skriv under for renere luft

Miljøpunkt Østerbro støtter op om et borgerforslag, der kræver renere og sundere luft i byen. Luftforurening fra biler, brændeovne og krydstogtskibe er nemlig hvert år skyld i op mod 6.000 for tidlige dødsfald og et væld af kroniske sygdomme.

Biernes By

Biernes By

Et undervisningsforløb om bier, udviklet i samarbejde med Det Lille Teater og ByBi. Vi skal blive klogere på bier og bynaturen, og vi skal også se forestillingen ‘Bi Omkring’, der spiller på Det Lille Teater.

Borgerforslag om luftforurening

Borgerforslag om luftforurening

Miljøpunkt Østerbro støtter op om et borgerforslag, der kræver renere og sundere luft i byen. Luftforurening fra biler, brændeovne og krydstogtskibe er nemlig hvert år skyld i op mod 6.000 for tidlige dødsfald og et væld af kroniske sygdomme. Læs mere om borgerforslaget her.

Lysforurening

Lysforurening

Lysforurening er en hidtil undervurderet faktor i det store tab af biodiversitet og arter, som sker lige nu. Mørket er blevet en sjælden gæst, og det har forandret livet for titusindvis af dyr, planter og insekter. Miljøpunkt Østerbro arbejder for at sætte fokus på lysforurening og biodiversitet. Læs mere her.

Østerbro tager skraldet

Østerbro tager skraldet

Miljøpunkt Østerbro arrangerer affaldsindsamlinger rundt omkring i bydelen i samarbejde med borgere, ngo’er, skoler og andre lokale aktører. Du kan også låne grabbere, poser og vaders, hvis du vil holde din egen affaldsindsamling.

Grøn boligforening

Grøn boligforening

Mange boligforeninger drømmer om en grønnere gård og vil gerne øge biodiversiteten på deres arealer. I 2021-2022 har Miljøpunkt Østerbro fået støtte fra Københavns Kommunes biodiversitetspulje til at hjælpe udvalgte boligforeninger med at få mere og bedre natur på deres arealer. Læs mere om projektet her.

Spis din by

Spis din by

Et undervisningsforløb med fokus på bynatur, spiselige planter og nyttige insekter. Vi undersøger insekter og andre små nyttedyr i byen, sanker vilde spiselige planter og laver mad på bål.

Naturpark i Nordhavn

Naturpark i Nordhavn

Kom med på bynaturvandring på Nordhavnstippen. Miljøpunkt Østerbro er med i netværket Nordhavns Naturvenner, der arbejder for en stor naturpark i Nordhavn med plads til vild natur og mangfoldig biodiversitet.

Klimatilpasning på Østerbro

Klimatilpasning på Østerbro

Hvordan sikrer vi Østerbro mod skybrud og tørke? Kom med på guidet tur og få inspiration fra bydelens klimatilpassede gårdhaver og større lokale klimaprojekter, f.eks. i Sankt Kjelds Kvarter og på Strandboulevarden.

Forurening fra brændeovne

Forurening fra brændeovne

Brændeovnen spreder ikke kun hygge, men også skadelige partikler, der forurener luften i byen og bidrager til global opvarmning. Derfor arbejder vi i Miljøpunkt Østerbro med at informere om de negative konsekvenser ved brændefyring.

Plastikposefrit Østerbro

Plastikposefrit Østerbro

Tænk, hvis indkøb på Østerbro i fremtiden gøres helt uden brug af plastikposer? Det er tanken bag Plastikposefrit Østerbro, der vil anspore til at udskifte plastikposer med fælles delestofposer.

Grøn mobilitet

Grøn mobilitet

Miljøpunkt Østerbro arbejder for en by med mindre biltrafik og bedre forhold for cyklister og gående. Vi udlåner bl.a. ladcykler til borgere på Østerbro, samt arbejder for at indføre trafikøer i København.

Bæredygtigt tøjforbrug

Bæredygtigt tøjforbrug

Tøjindustrien belaster både klimaet og miljøet. I Miljøpunkt Østerbro sætter vi fokus på tøjspild og det bæredygtige tøjforbrug gennem byttemarkeder, ReFashion Festival, barselscafeer og undervisning.

Bæredygtig børnefamilie

Bæredygtig børnefamilie

Hvordan kan miljø- og klimahensyn hænge sammen med en travl hverdag med en lille ny? Kom til barselscafé om bæredygtigt familieliv, eller book Miljøpunkt Østerbro til et oplæg om moderne stofbleer, babyudstyr eller mad til de små.

Grøn bydel

Grøn bydel

Oplev flagermusene i Fælledparken, få inspiration til en grønnere altan, hjælp til at lave en fortovshave eller kom med på sanketur i lokalområdet.

Lån et æblemosteri

Lån et æblemosteri

Har du et æbletræ i baghaven, eller vil du prøve at lave din egen hjemmelavede æblemost? Så kan du låne et æblemosteri af Miljøpunkt Østerbro og trylle overskudsæbler om til gyldne dråber.

Lån grej til affaldsindsamling

Lån grej til affaldsindsamling

Vil du være med til at holde Østerbro ren for affald? Vi udlåner gribetænger og poseholdere til din næste indsamling – uanset om det er til søndagsturen, eller om du vil arrangere en tur sammen med naboer, venner eller arbejdspladsen.