Søg Bylivsgadepuljen og få en grønnere gade
Du kan f.eks. søge støtte til gadetræer og plantebede, mere plads til ophold, cykelstativer og legende børn, og trafikdæmpende foranstaltninger. Kom til online infomøde onsdag d. 16. november kl. 17.00 – 18.30 og hør mere om puljen.
Bylivsgadepuljen er en ny pulje oprettet af Københavns kommune, hvor der er afsat i alt 10 mio. kr. til idéer, der skaber bedre og hyggeligere gader.
Der er frist for ansøgninger til puljen d. 31. januar 2023, men allerede nu kan du indsende en idé med ønsker til din gades fremtidige indretning. Der skal være bred opbakning til idéen fra naboer og brugere af gaden.
Du kan finde idéskabelon og læse mere om puljen her: https://byfornyelsespuljer.kk.dk/bylivsgadepuljen
Online infomøde om puljen
Onsdag d. 16. november kl. 17.00-18.30 kan du deltage i et online infomøde og blive klogere på puljen og dine muligheder. Det er uforpligtende at deltage, og man behøver ikke at deltage i infomødet for at indsende en idé.
Se mere om infomødet her: https://www.facebook.com/events/526778955961356/?ref=newsfeed
Læs også:
Tøjbyttemarked i Nordhavn
Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.
Kom til minifestival om bæredygtig mode
Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.
Nyt projekt: ‘Rødder i naturen’
Et nyt projekt som Miljøpunkt Østerbro laver i samarbejde med Planteværk, Rodfast, Østre Gasværk Teater og Skolen for Skabertrang giver unge mulighed for at møde nye mennesker i trygge rammer og opleve naturen på en ny måde. Sammen dyrker vi jorden, sanker vilde planter, arbejder kreativt med naturens materialer, laver mad sammen og afslutter forløbet med fælles middag og teater-forestillingen ‘Olivia’ på Østre Gasværk Teater. Projektet løber over efteråret 2026.







