Byttemarked & barselscafé

Arrangement

Ryd op i skabe og skuffer og byt dig til nyt pre-loved børnetøj, babyudstyr eller legetøj, når vi sammen med apa inviterer til byttemarked og barselscafé for kommende og nybagte fædre og mødre. Det er tirsdag d. 31. januar kl. 10.00 – 12.15. Læs mere og tilmeld dig her.

Bæredygtig barsel

Arrangementet henvender sig til kommende og nybagte fædre og mødre, eller andre med interesse for emnet. Baby er selvfølgelig meget velkommen.

Vi starter med oplæg og debat om den bæredygtige børnefamilie. Kom og hør om genbrugskultur, kemi i hverdagen, moderne stofbleer m.m., og del dine egne erfaringer, holdninger, tvivl eller aha-oplevelser med andre nybagte forældre, når vi lægger op til debat.

Bagefter åbner vi byttemarkedet, hvor du kan aflevere dine brugte sager og bytte dig til nyt genbrugsguld. Vi bytter børnetøj str. 0-6 år, graviditets- og ammetøj, samt legetøj og babyudstyr.

Hint! Det er en virkelig god anledning til at få ryddet up i skabe og skuffer, og samtidig forny dit barns garderobe – helt gratis.

Program

Kom gerne i god tid, så du kan aflevere dine ting til byttemarkedet.

10.00 – 10.30: Oplæg ved Louise Nøhr og Nina Klok fra Miljøpunkt Østerbro om forbrugsvaner, baby og bæredygtighed

10.30 – 10.45: Pause, kaffe/the og frugt

10.45 – 11.30: Debat om bæredygtige valg i hverdagen: hvad vil det egentlig sige at leve mere bæredygtigt? Hvad er vigtigst – klima, miljø eller måske biodiversiteten? Og hvordan finder man lige overskuddet til at tænke på CO2-udledning, når man har været oppe hele natten eller skiftet bleer hele dagen? Hvordan vælger man sine kampe?

11.30 – 12.15: Byttemarked

Giv hvad du har, tag hvad ud kan bruge! Vi bytter børnetøj str. 0-6 år, graviditets- og ammetøj, samt legetøj og babyudstyr. Så ryd ud i klædeskabet og på reolerne derhjemme og giv dine ting nyt liv – til glæde for andre såvel som klimaet. Og få selv genbrugsguld med hjem til dig selv eller dit barn.

Praktisk

Arrangementet foregår hos apa, Borgervænget 7A, 1. sal, 200 København Ø, Lokale A.

Det koster 30 kr. at deltage. Tilmeld dig her: https://www.apa.dk/barselscafe-og-debat/?category=&course=16416

Vi glæder os til at se dig, og du er selvfølgelig velkommen til at have dit barn med. Inviter også gerne andre, som du tænker kan være interesseret – måske fra mødregruppen eller apaholdet.

Arrangementet er arrangeret af apa og Miljøpunkt Østerbro.

Læs også:

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Halloween Kostume: Byt dig til et eller lav dit eget!

Har du brug for et nyt Halloween-kostume? Så kom til vores hyggelige workshop i Kildevæld Kulturcenter den 13. oktober! Her kan du bytte dig til et "nyt" kostume eller lave dit eget fra bunden. Vi stiller materialer, gode idéer og kreative rammer til rådighed – du skal blot medbringe dine gamle kostumer til bytning og evt. tøj eller accessories, du vil bruge til at designe dit unikke outfit!

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Barselscafe og byttemarked

Hvordan giver jeg min baby en god, grøn start på livet?  Kom til oplæg om den bæredygtige børnefamilie og hør om forbrug, genbrugskultur, kemi i hverdagen, moderne stofbleer m.m., og få samtidig mulighed for at dele dine egne erfaringer, holdninger, tvivl, tips eller aha-oplevelser med andre nybagte forældre. Bagefter kan du bytte dig til nyt til baby. Det foregår i Kildevæld Kulturcenter torsdag d. 21. november kl. 10.00 – 12.00.

ArrangementBynatur og klimasikring Nyhed

Plantelydvandring den 15. september

Kom med på en plantelydvandring i Kildevældsparken og dyk ned i planternes forunderlige verden og evne til at kommunikere gennem lyd. Vi lytter til naturens stemme med lydkunstner Julie Ayo, som en del af Åben Festival på Østerbro. Turen foregår søndag den 15. september kl. 12-15. Den er gratis men tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser. 

Seneste nyt

Instagram