Invitation til årsmøde
Kom og hør to spændende oplæg om aktuelle miljøemner, hhv. ’Tiny Forests’ og ’PFAS’, når Miljøpunkt Østerbro inviterer til åbent årsmøde mandag d. 13. marts kl. 17.00 – 19.00 i Kildevæld Kulturcenter. Til mødet kan du også høre mere om det lokale miljøarbejde, og hvordan du selv kan engagere dig.
Flere Tiny Forests i København?
I løbet af de seneste år er små tætbeplantede lommeskove skudt op i byer rundt omkring i verden. De kaldes ofte for ‘Tiny Forests’ eller Miyawakiskove, plantet efter en særlig metode af den japanske botaniker Akira Miyawaki. Man planter mange unge træer på et mindre område, så de vil strække sig efter lyset og skyde hurtigere i vejret. Plantemetoden er derfor attraktiv at bruge i byer med begrænset plads.
I efteråret 2022 plantede lokale skolebørn en af Københavns første Miyawaki-skove i Fælledparken, og til Miljøpunkt Østerbros årsmøde kan du høre et spændende oplæg om ‘Tiny Forests,’ og hvordan de f.eks. kan være med til at øge biodiversiteten i byer. Magnus Graae fra Urban Rewilders fortæller om muligheder og udfordringer med at få flere små skove i København.
PFAS og dets konsekvenser
Til årsmødet vil Miljøpunkt Østerbros formand, der til dagligt arbejder i Miljøministeriet, også fortælle om ‘PFAS’, der for alvor er kommet ind i folks bevidsthed i den seneste tid. Du kan blive klogere på de problematiske stoffer, og hvordan de kan begrænses.
Om årsmødet
Årsmødet foregår mandag d. 13. marts kl. 17.00 – 19.00 i Kildevæld Kulturcenter, Bellmansgade 5C, 2100 København Ø.
Efter de to oplæg kan du høre mere om, hvordan du kan tage aktiv del i det lokale miljøarbejde og stille op til Miljøpunkt Østerbros bestyrelse.
Du kan også downloade invitationen som pdf her.
Det er gratis at deltage, men husk tilmelding til nina@miljopunkt-osterbro.dk.
Der vil blive serveret kaffe, te og lidt sødt til ganen.
Læs også:
Få nye fællesskaber og inspiration til at spise grønnere
Kom til netværksmøde om mad, fællesskab og grønne hverdage den 20. oktober kl. 17 i Kulturstationen Vanløse.
Vi samles om fællesspisning med udgangspunkt i årets opskrift fra Bælgfrugtspartnerskabets kampagne – og krydrer aftenen med smagsoplevelser, kunstneriske indslag samt korte oplæg fra lokale aktører, der arbejder med mad og grøn omstilling.
Tøjbyttemarked i Nordhavn
Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.
Kom til minifestival om bæredygtig mode
Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.







