Fyraftensmøde om solceller

Arrangement, Luftforurening, Nyhed

Mange boligforeninger på Østerbro og i København vil måske have glæde af solceller på taget. Kom til gratis fyraftensmøde og bliv klogere på, hvordan en rådgiver kan undersøge potentialet for solceller på jeres etageboligejendom, og hvilke tilskud I kan søge hos Københavns Kommune. Det er torsdag den 21. maj kl. 17-18.30 i Østerbrohuset.

 

Solceller kan være en god investering for boligforeninger, der vil producere deres egen vedvarende energi, styrke forsyningssikkerheden og samtidig reducere elregningen.

Solceller er dog et tema, der ofte er udfordret af kompleksitet, manglende viden og myter. Er solceller bæredygtige? Kan man bruge strømmen i de enkelte lejligheder? Må der opsættes solceller på en bygning med bevaringsværdi 3? Er solceller overhovedet en god idé, nu hvor elafgiften næsten fjernes fra 2026?

Svaret på ovenstående er: JA, under de rette forhold.

Fyraftensmøde om solceller

Så kom til fyraftensmøde om solceller for boligforeninger på Østerbro torsdag d. 21. maj 2026 kl. 17:00-18:30. Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 København Ø. Her kan du møde rådgivere og folk fra Københavns Kommune til en snak om, hvorvidt solceller på din ejendom kan betale sig.

Der vil være sandwiches og drikkevarer til mødet.

Arrangementet er gratis men kræver tilmelding, så vi ved hvor mange sandwiches vi skal bestille.

Tilmeld dig her: Tilmelding til fyraftensmøde om solceller i boligforeninger.

Solcellepuljen

Det er ikke let på egen hånd at vurdere, om ens ejendom har de rette forhold til solceller. Derfor har Københavns Kommune etableret Solcellepuljen, der dækker halvdelen af udgiften for, at boligforeninger kan få undersøgt potentialet for solceller af en professionel teknisk rådgiver, hvilket vil give et beslutningsgrundlag.

Støttebeløb:  50% af rådgiverudgiften, dog maksimalt 20.000 DKK ved én bygning og op til 60.000 DKK ved flere bygninger.

Se denne guide om solceller for boligforeninger: Solceller i boligforeninger

Læs også:

Arrangement Nyhed

Få nye fællesskaber og inspiration til at spise grønnere

Kom til netværksmøde om mad, fællesskab og grønne hverdage den 20. oktober kl. 17 i Kulturstationen Vanløse.
Vi samles om fællesspisning med udgangspunkt i årets opskrift fra Bælgfrugtspartnerskabets kampagne – og krydrer aftenen med smagsoplevelser, kunstneriske indslag samt korte oplæg fra lokale aktører, der arbejder med mad og grøn omstilling.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Tøjbyttemarked i Nordhavn

Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Kom til minifestival om bæredygtig mode

Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.

Seneste nyt

Instagram