Fuldt hus til borgermøde om Nordhavns Naturpark
Mere end 70 borgere deltog i mødet om Nordhavns Naturvenners forslag til en stor naturpark i Nordhavn. Læs med her, hvis du ønsker at være aktiv i arbejdet med at realisere parken.
Den 5. september var der borgermøde om Nordhavns Naturvenners forslag til en ny, stor naturpark i Nordhavn. Der var stort fremmøde, hvor deltagerne fik lejlighed til at høre landskabsarkitekt Marianne Levinsen fortælle om planen, og selv komme med input til det videre arbejde.
Vær med
Hvis du ikke var med til mødet, men vil være med til at realisere planerne, så kan du stadig nå at være med. Du kan være med i aktivgruppen, der mødes med jævne mellemrum og drøfter udfordringer og næste skridt. Her kan du melde dig på de opgaver, du gerne vil være med til at løse. Du kan også være med Ad Hoc og få besked på email undervejs, når der sker nyt i projektet eller der kan være brug for en hånd til at afholde et arrangement.
Kontakt Nordhavns Naturvenner, og hør mere om, hvordan du kan bidrage til processen og være med til at gøre Nordhavn til en grønne bydel. Du kan finde kontaktoplysninger på deres hjemmeside.
Læs også:
Nyt projekt: ‘Rødder i naturen’
Et nyt projekt som Miljøpunkt Østerbro laver i samarbejde med Planteværk, Rodfast, Østre Gasværk Teater og Skolen for Skabertrang giver unge mulighed for at møde nye mennesker i trygge rammer og opleve naturen på en ny måde. Sammen dyrker vi jorden, sanker vilde planter, arbejder kreativt med naturens materialer, laver mad sammen og afslutter forløbet med fælles middag og teater-forestillingen ‘Olivia’ på Østre Gasværk Teater. Projektet løber over efteråret 2026.
Tips til en sommer i dit lokale hood
Turen går til Østerbro! Staycation er bæredygtig ferie så det batter, og så er det en unik mulighed for at komme ned i gear og opleve sin by på nye måder. Her er en sommerguide til Østerbros og Nordhavns mange skønne ferieoplevelser, så du kan få inspiration til din lokale og bæredygtige sommerferie.
Ny grøn oase foran Kildevæld Kulturcenter
Miljøpunkt Østerbro har fået midler fra Københavns Kommunes biodiversitetspulje til at skabe mere biodiversitet foran Kildevæld Kulturcenter. I løbet af 2026 vil vi forsøge at omdanne det ellers lidt kedelige grå fliseareal til en blomstrende grøn oase til glæde for bynaturen, insekter og de mange søde mennesker, der dagligt bruger cafeen og faciliteterne i Kildevæld Kulturcenter. Projektet laves i samarbejde med Kultur- og Fritid Østerbro, lokale skoler og børnehaver, Kildevæld Kulturcenter og lokale foreninger som for eksempel Ældresagen Østerbro. Og du kan også være med!







