Søg midler til biodiversitetsprojekter
Drømmer du om en by med vilde blomster, plads til insekter og smådyr og mere natur i lokalområdet? Københavns Kommune har oprettet en pulje, hvor du kan søge penge til lokale projekter, der skaber mere og bedre bynatur og biodiversitet. Næste frist er d. 1. september 2022.
Blomsterenge, smådyr og træer
Så nærmer tiden sig for 2. runde af ansøgninger til Københavns Kommunes Biodiversitetspulje 2022.
Der åbnes for ansøgninger d. 1. august og ansøgningsfristen er d. 1. september 2022.
Puljen kan søges af borgere, foreninger og lokaludvalg/miljøpunkter. Du kan søge puljen, selvom du ikke bor i København, men dit projekt skal være i København.
Eksempler på projekter, der kan få støtte er:
- områder, der omdannes fra græsplæne til blomstereng (både private og offentlige)
- planter og frø til at etablere bede omkring gadetræer
- befæstede arealer (fortove og asfaltarealer m.v.), der begrønnes med fokus på biodiversitet
- formidlingsaktiviteter som f.eks. foredrag i boligforeninger og skoler om, hvordan man i det konkrete område kan arbejde med at øge biodiversiteten
Få hjælp til at søge puljen
Vil du have hjælp til ansøgningen, er du meget velkommen til at kontakte os i Mijløpunktet. Vi kan hjælpe med budget, tilladelser og udformning af selve ansøgningen, og vi vil gerne være medansøger på lokale projekter.
Send en mail til info@miljopunkt-osterbro.dk, og så vender vi tilbage til dig.
Læs også:
Få nye fællesskaber og inspiration til at spise grønnere
Kom til netværksmøde om mad, fællesskab og grønne hverdage den 20. oktober kl. 17 i Kulturstationen Vanløse.
Vi samles om fællesspisning med udgangspunkt i årets opskrift fra Bælgfrugtspartnerskabets kampagne – og krydrer aftenen med smagsoplevelser, kunstneriske indslag samt korte oplæg fra lokale aktører, der arbejder med mad og grøn omstilling.
Tøjbyttemarked i Nordhavn
Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.
Kom til minifestival om bæredygtig mode
Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.







