Byttemarked i Nordhavn
Så skal der byttes! Byt dig til nyt genbrugsguld, når Miljøpunkt Østerbro og Østerbro Lokaludvalg inviterer til tøjbyttemarked ved Orientkaj i Nordhavn lørdag d. 28. august kl. 13.00 – 17.00. Byttemarkedet er en del af årets Kulturhavn Festival. Læs mere her.
Giv hvad du har, tag hvad du kan bruge
Få ryddet ud i gemmerne eller gør et genbrugskup – helt gratis. I anledning af Kulturhavn Festival 2021 inviterer vi sammen med Østerbro Lokaludvalg til byttemarked med tøj, sko og accessories til børn og voksne. Det foregår lørdag d. 28. august kl. 13.00 – 17.00 ved den nye Orientkaj St. i Nordhavn.
Vi står klar med stativer, bøjler og borde, hvor du kan aflevere dit aflagte tøj, sko, tasker, bælter og hvad der ellers gemmer sig bagerst i klædeskabet – og som selvfølgelig stadig er i god stand. Så kan du samtidig gå på opdagelse i andres medbragte og aflagte sager. Nyd udsigten over vandet, den nyanlagte plads fuld af farverige blomster og få en lille forfriskning.
HUSK
Da der sandsynligvis stadig er nogle Corona-restriktioner, vi skal overholde, skal du huske:
- At bruge den indgang/udgang vi har sat op
- Huske håndsprit undervejs
- Holde afstand til andre – også når de afleverer nye, spændende ting!
Vil du være frivillig?
Hvis du har tid og lyst til at give en hånd med på dagen som frivillig, så kontakt Lama Juma på tlf. 31 49 08 70 og hør mere.
På www.byttemarked.nu/frivillig kan du læse lidt om de typiske opgaver.
ReFashion Days: Sæt kryds i kalenderen
Er du interesseret i flere arrangementer om bæredygtighed og mode, så kan du også komme til vores ReFashion Days d. 6. + 7. november 2021 i Villa Kultur.
Sæt kryds i kalenderen allerede nu, og hold øje med vores hjemmeside/nyhedsbreve for mere information.
Om Kulturhavn Festival 2021
D. 27.-29. august går vi på opdagelse i Københavns blå byrum og fejrer byens mangfoldige kultur- og foreningsliv. Som festivalgæst ved Kulturhavn har man mulighed for at opleve hovedstadens fantastiske og meget forskellige havnekvarterer gennem aktiviteter arrangeret af lokale foreninger, kulturskabere og kreative ildsjæle. Alle aktiviteter på festivalen er gratis.
Se det fulde program på www.kulturhavnprogram.dk.
Kulturhavn Festival er en del af Københavns Kommune og støttet af By & Havn og Kgs. Enghave Lokaludvalg.
Covid-19
Kulturhavn Festival overholder naturligvis myndighedernes gældende retningslinjer. Vi opfordrer til at alle har deres smittestop-app tændt ved deltagelse i festivalen og følger med på www.coronasmitte.dk.
Arrangementet er støttet af
Læs også:
Få nye fællesskaber og inspiration til at spise grønnere
Kom til netværksmøde om mad, fællesskab og grønne hverdage den 20. oktober kl. 17 i Kulturstationen Vanløse.
Vi samles om fællesspisning med udgangspunkt i årets opskrift fra Bælgfrugtspartnerskabets kampagne – og krydrer aftenen med smagsoplevelser, kunstneriske indslag samt korte oplæg fra lokale aktører, der arbejder med mad og grøn omstilling.
Tøjbyttemarked i Nordhavn
Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.
Kom til minifestival om bæredygtig mode
Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.







