Fællesspisning, foredrag og åbent årsmøde

Arrangement, Nyhed

Onsdag den 19. marts kl. 17.30 holder vi åbent årsmøde i Miljøpunkt Østerbro. Det gør vi med gratis fællesspisning af overskudsvarer, et inspirationsoplæg fra Grønne Nabofællesskaber og mere information om det lokale miljøarbejde på Østerbro, hvor du også kan bidrage.

Kom til foredrag med Grønne Nabofællesskaber og få inspiration til at gøre hverdagen lidt grønnere i fællesskab med andre. Nyd et lækkert måltid af helt fine varer, der er reddet fra at ende i skraldespanden og hør mere om Miljøpunkt Østerbros arbejde og bestyrelse. 

 

Program: 

🥑 Kl. 17.30: Gratis fællesspisning med mad af overskudsvarer 
Rigtig meget af den mad vi køber, ender i skraldespanden. Og i supermarkederne ryger der også hver dag masser af varer ud, der sagtens kunne være blevet spist. Madspild er altså både dyrt, rigtigt dumt for vores klima og noget vi sagtens kan gøre mindre ved at ændre lidt på vores vaner, når vi laver mad og køber ind. Vi spiser en lækker vegansk fællesspisning af overskudsvarer doneret fra et lokalt supermarked i kombination med ingredienser fra det gode basislager i Kildevæld Kulturcenters café. 

OBS: Skaf din gratis billet via Billetto her.

🧍‍♂️🧍🏽‍♀️Kl. 18.30: Inspirationsoplæg om Grønne Nabofællesskaber /ved Bent Mariager 
Det er nemmere at leve bæredygtigt, når man er en del af et grønt fællesskab. Bent Mariager fortæller derfor om visionen bag grønne nabofællesskaber, og hvordan du kan være med til at skabe lokale netværk og få endnu flere bæredygtige aktiviteter ud i lokalsamfundet. Det handler om at inspirere andre og blive inspireret af andre til gode grønne løsninger.

🍀 Kl. 19.15: Lidt om det lokale miljøarbejde på Østerbro og Miljøpunkt Østerbros bestyrelse
Miljøpunkt Østerbro arbejder på mange forskellige miljøprojekter i vores bydel. Hør lidt om arbejdet og bestyrelsen. Ønsker du at deltage i Miljøpunkt Østerbros bestyrelse kan du her melde dit kandidatur. 

🙋🏻‍♀️ Kl. 19.45: Tak for i dag og efterfølgende kort bestyrelsesmøde for Miljøpunkt Østerbros bestyrelse (evt. med nye medlemmer). 

 

Efterfølgende bestyrelsesmøde i Miljøpunkt Østerbro kl. 20.00-20.40. 

Tilmelding og deltagelse:
Arrangementet er gratis men tilmelding til fællesspisning er nødvendig her. Ønsker man ikke at deltage i fællesspisningen kan man komme uden tilmelding kl. 18.30.
 

Fællesspisningen og foredraget er en del af projektet Det vildt grønne Kildevæld, som er støttet af Nordea-Fonden og lavet i samarbejde med Kildevæld Kulturcenter og Re:wair. Arrangementet er også støttet af Østerbro Lokaludvalg.

⏱️ Tid og sted: 

Onsdag den 19. marts 2025 kl. 17.30 i Kildevæld Kulturcenter, Bellmansgade 3C, 2100 København Ø. 

Læs også:

Arrangement Nyhed

Få nye fællesskaber og inspiration til at spise grønnere

Kom til netværksmøde om mad, fællesskab og grønne hverdage den 20. oktober kl. 17 i Kulturstationen Vanløse.
Vi samles om fællesspisning med udgangspunkt i årets opskrift fra Bælgfrugtspartnerskabets kampagne – og krydrer aftenen med smagsoplevelser, kunstneriske indslag samt korte oplæg fra lokale aktører, der arbejder med mad og grøn omstilling.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Tøjbyttemarked i Nordhavn

Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Kom til minifestival om bæredygtig mode

Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.

Seneste nyt

Instagram

Miljøpunkt Østerbro

Kulturcenter Kildevæld

Bellmansgade 3C

2100 København Ø

CVR: 31 51 62 50

Email: info@miljopunkt-osterbro.dk

Følg os

Nyhedsbrev