Åbning af det vildt grønne Kildevæld

Arrangement, Nyhed

Kom med til en VILDT grøn og hyggelig eftermiddag den 12. januar kl. 16-19, når vi skyder projektet ‘Det VILDT GRØNNE Kildevæld’ i gang. Det bliver en vildt sjov  åbningsdag fyldt med hygge, workshops, grøn viden, byttemarked, udstilling, grønne snacks og vilde bobler!

Åbningen af projektet ‘Det VILDT GRØNNE Kildevæld’ giver et indblik i, hvad der kommer til at ske i og omkring huset de næste to år, hvor projektets forskellige vilde og grønne workshops og aktiviteter løber af stablen.

Oplevelser og aktiviteter på åbningsdagen

Den 12. januar kan du få en smagsprøve på, hvad Det VILDT GRØNNE Kildevæld er.

Få bl.a. viden og inspiration om tøjforbrug gennem vores udstilling med dansk upcycling brands og lær om, hvordan man upcycler. Byt tøj i byttestationen eller vær med til i fællesskab at skabe et fælles væveprojekt fra genbrugt tekstilgarn. 

Få også stillet kriblen i de grønne fingre ved at trille frøbomber med vilde hjemmehørende frø eller ved at plante en stikling fra det lille plantebyttemarked. Med en frøbombe og en stikling kan du tage en del af Det VILDT GRØNNE Kildevæld med hjem og se det grønne liv spire hjemme hos dig selv eller dér i byen, hvor din frøbombe lander. 

Vi byder på en lækker vild nytårsdrink, børnebobler med (u)krudt i og grønne snacks, som du kan nyde, mens du udforsker alle smagsprøverne på nogle af Det VILDT GRØNNE Kildevælds kommende aktiviteter. 

Så på dagen kan du: 

  • Starte året ud med en grøn nytårs-challenge, som du skal (prøve) at overholde i 2024
  • Lave en uro fra naturens materialer 
  • Se spændende tekstil-upcycling brands fra Danmark 
  • Lave din egen frøbombe med frø fra vilde planter
  • Bytte en plante eller stikling med hinanden eller fra Kildevælds planter
  • Være med til at lave et fælles væv med tekstilgarn
  • Prøve vores tøjquiz
  • Bytte tøj, sko eller babyting i vores byttestation
  • Få en masse inspiration og indblik i, hvordan du får et bedre tøjforbrug i vores udstilling 

Inviter dine venner

Hvis du vil invitere dine venner til eventet, så kan du hente en invitation i pdf her, som du kan sende dem.

Hvad er ‘Det VILDT GRØNNE Kildevæld’?

Det VILDT GRØNNE Kildevæld er en række grønne og bæredygtige workshops og begivenheder skabt i samarbejde mellem Kildevæld Kulturcenter, Re:Wair og Miljøpunkt Østerbro. Projektet er støttet af Nordea-fonden og Østerbro Lokaludvalg.

Gennem de kommende to år vil der være et væld af aktiviteter, der inspirerer og motiverer til en grønnere hverdag inden for de emner, vi brænder vildt meget for: 

  • FÆLLESSKAB OG MAD: Fællesspisninger – bl.a. bekæmpelse af madspild og vegansk madlavning
  • NATUR OG PLANTER: Sanketure, vilde pizzaer og planteworkshops
  • TØJ OG BEVIDST FORBRUG: Byttemarkeder, visible mending og upcycling

Har du en vild idé? 

Hvad kunne du tænke dig at se i Kildevæld i forbindelse med projektet Det VILDT GRØNNE Kildevæld? Send dine ønsker afsted til os på sociale medier eller i den grønne idékasse på Kildevæld d. 12. januar. 

Vi glæder vildt meget os til at se dig!

Det VILDT GRØNNE Kildevæld er støttet af Nordea-fonden.

Læs også:

Arrangement Nyhed

Få nye fællesskaber og inspiration til at spise grønnere

Kom til netværksmøde om mad, fællesskab og grønne hverdage den 20. oktober kl. 17 i Kulturstationen Vanløse.
Vi samles om fællesspisning med udgangspunkt i årets opskrift fra Bælgfrugtspartnerskabets kampagne – og krydrer aftenen med smagsoplevelser, kunstneriske indslag samt korte oplæg fra lokale aktører, der arbejder med mad og grøn omstilling.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Tøjbyttemarked i Nordhavn

Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Kom til minifestival om bæredygtig mode

Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.

Seneste nyt

Instagram