Affaldsindsamling på Svanemøllen Strand

7. oktober 2020 | Arrangement

Vil du være med til at samle skrald? Så sæt kryds i kalenderen søndag den 11. oktober og tag del i vores næste affaldsindsamling, der foregår på Svanemøllen Strand kl. 10.00 – 12.00.

80 procent af det affald, der bliver smidt i by og natur, ender til sidst i havet. Kom og vær med til at holde vores kyster rene – vi starter med Østerbros populære sandstrand, Svanemøllen Strand.

Vi medbringer grabbere, poser, handsker og håndsprit, så det eneste du skal gøre er at dukke op og hjælpe med at samle skrald. Tag gerne en ven, nabo eller et familiemedlem under armen. Tilmelding er ikke nødvendig.

Under affaldsindsamlingen holder vi afstand og følger regeringens generelle retningslinjer og regler, som følge af COVID-19.

Der vil være lækre øko-sandwich til de første 25 deltagere.

Månedlige affaldsindsamlinger

Er du forhindret i deltage på søndag? Så har du mulighed for at deltage i en af vores andre affaldsindsamlinger, som vi holder forskellige steder på Østerbro en gang om måneden det næste års tid.

Hold øje her på hjemmesiden, tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg os på Facebook eller Instagram (@miljopunktosterbro) og få besked om de næste datoer.

Affaldsindsamlingen er støttet med midler fra Miljøstyrelsens strandrensningspulje og Østerbro Lokaludvalg.

Læs også:

Arrangement Nyhed

Få nye fællesskaber og inspiration til at spise grønnere

Kom til netværksmøde om mad, fællesskab og grønne hverdage den 20. oktober kl. 17 i Kulturstationen Vanløse.
Vi samles om fællesspisning med udgangspunkt i årets opskrift fra Bælgfrugtspartnerskabets kampagne – og krydrer aftenen med smagsoplevelser, kunstneriske indslag samt korte oplæg fra lokale aktører, der arbejder med mad og grøn omstilling.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Tøjbyttemarked i Nordhavn

Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Kom til minifestival om bæredygtig mode

Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.

Seneste nyt

Instagram