Affaldsindsamling ved Kildevæld
Kom og vær med til at samle skrald i og omkring søen i Kildevældsparken. Det er søndag d. 26. marts kl. 10.00 – 12.00 i anledning af Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling.
Østerbro tager skraldet
I weekenden d. 25. – 26. marts går hele landet til kamp mod skraldet til Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling.
Kom og vær med på Østerbro søndag d. 26. marts kl. 10.00 – 12.00, hvor Miljøpunkt Østerbro sammen med Danmarks Naturfredningsforening København og Kildevæld Kulturcenter inviterer til affaldsindsamling for både store og små.
Vi mødes foran indgangen til Kildevæld Kulturcenter kl. 10.00 og går sammen på jagt efter skrald i området.
Vi medbringer grabbere, poser og handsker, som du kan låne. Derudover tager vi reb og magneter med, så vi igen i år kan fiske efter pengeskabe, cykler, søm og andre metal-skraldeskatte i Kildevældssøen.
Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.
Affaldsindsamlingen er støttet af Miljøstyrelsen og Østerbro Lokaludvalg.
Se også begivenheden på Facebook her
Fotos: Ditte Valente, Danmarks Naturfredningsforening
Læs også:
Vær med til at lave et insekthotel og en honningceremoni
Lørdag den 20. juni er der sommerfestival i Kildevæld Kulturcenter med musik, cirkus, plante-aktiviteter og meget mere. Fra kl. 11-15 kan du være med til at plante og så hjemmehørende arter og skabe et flot insekthotel. Sammen vil vi skabe -og navngive en magisk skulptur der også fungerer som levesteder for vilde insekter. Som tak for at hjælpe med at bygge skulpturen modtager man et glas honning. Men honningen kommer med forpligtelser: Man skal dele den med nogen man holder af og man skal plante en blomst som tak til bierne.
Kom til Østerbro weekend 6.-7. juni
Den 6. og 7. juni 2026 inviterer Østerbro Lokaludvalg endnu en gang til den hyggelige bydelsfest, Østerbro Weekend. I Miljøpunkt Østerbros telt kan man blandt andet begge dage plante frø og lave naturkrea af ting vi har sanket i den lokale bynatur. Men behøver nemlig slet ikke gå i dyre hobby-forretninger for at lave flotte kreative kreationer, for ved hjælp af genbrugsmaterialer og naturens skatkammer kan vi lave en masse flotte ting.
Craftivism Festival 17. maj
Kom med til en hels dags festival med fokus på et mere bæredygtig tøjforbrug. En dag hvor vi sætter spot på tøjspild, tøjglæde og fællesskab. Du kan både deltage i workshops, dagens tøjbyttemarked, høre spændende talks og se dette års modeshow fra Re:wairs Upcycling Challenge 2026.
Det er søndag den 17. maj fra kl. 11 til 17.30 i Kildevæld Kulturcenter.







