Juleworkshop og fællesspisning

Affald og ressourcer, Arrangement, Nyhed

Kom i ægte julestemning onsdag den 4. december til kreativ workshop og fællesspisning. Til workshoppen kan du lave dine egne personlige julegaver, flot julegaveindpakning eller skabe smukke juledekorationer til dit hjem. Til fællesspisningen sætter vi fokus på plantebaseret inspiration til din julemad med et par lækre veganske juleretter – og du kan få opskrifterne med hjem. 

GØR JULEN LIDT GRØNNERE I ÅR! 🎄♻️🌟

Workshoppen er drop-in mellem kl. 15:30-18 og er helt gratis. Fællesspisningen er kl. 18-19.30 og koster 85 kroner for voksne og 65 kroner for børn. Man kan deltage i begge dele eller bare det ene. Husk, at du skal bestille billet til fællesspisningen.

Workshoppen
Lav verdens bedste og mest personlige julegaver i år. Om du vil lave;
❣️Genanvendelig gavepapir
❣️Smukke bånd
❣️Flotte dekorationer

Så er der plads til alle – og vi sørger for hyggen, materialer og vejledning! 🎁✨

📅 Onsdag d. 4. december, kl. 15:30-18 – drop-in
📍 Kildevæld Kulturcenter
🎨 Medbring kreativitet og julehumør!

Fællesspisningen
Glæd dig til en lækker vegansk julemiddag med fx. kålsalater og selleristeg, og lad dig inspirere til en mere bæredygtig julemiddag. Du kan få opskrifterne med hjem. Det er nemlig ikke alle af vores juletraditioner, der er lige bæredygtige og plantebaseret mad og fødevarer giver langt mindre klimabelastning end kødbaserede måltider.

📅 Onsdag d. 4. december, kl. 18:00-19:30
📍 Kildevæld Kulturcenter

Tilmeld dig her

Vær med til at gøre julen lidt grønnere og mere personlig i år! 🎅🎄

Workshoppen og fællesspisningen er støttet af Nordea-Fonden i forbindelse med projektet ‘Det VILDT grønne Kildevæld’, et samarbejde mellem Miljøpunkt Østerbro, Kildevæld Kulturcenter og Re:wair.

Koncert for dem der vil
Og pssst du kan slutte den hyggelige aften af med en gratis korkoncert kl. 19.30 i Kultursalen i Kildevæld Kulturcenter.

Læs også:

Arrangement Nyhed

Få nye fællesskaber og inspiration til at spise grønnere

Kom til netværksmøde om mad, fællesskab og grønne hverdage den 20. oktober kl. 17 i Kulturstationen Vanløse.
Vi samles om fællesspisning med udgangspunkt i årets opskrift fra Bælgfrugtspartnerskabets kampagne – og krydrer aftenen med smagsoplevelser, kunstneriske indslag samt korte oplæg fra lokale aktører, der arbejder med mad og grøn omstilling.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Tøjbyttemarked i Nordhavn

Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Kom til minifestival om bæredygtig mode

Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.

Seneste nyt

Instagram