Botanik og smådyr på Nordhavnstippen
Kom med ud til Nordhavnstippen lørdag d. 5. september, hvor vi sammen med lokale eksperter fra Nordhavns Naturvenner dykker ned i områdets flora og (små)fauna.
Vil du opleve den smukke natur på det yderste Nordhavn? Så kom med, når Miljøpunkt Østerbro og Nordhavns Naturvenner inviterer på endnu en af de populære bynaturvandringer til Nordhavnstippen.
Tid og sted
Lørdag d. 5. september kl. 10.00 – 12.30
Vi mødes foran det gamle Havnekulturkontor, Århusgade 126, 2100 Ø, og cykler samlet derud. Så husk at medbringe cykel.
Turen slutter på Nordhavnstippen kl. 12.30.
Bemærk at området desværre ikke er velegnet for gangbesværede. Husk også praktisk fodtøj.
Sommerfugle, insekter og planter i fokus
Denne gang har vi inviteret lokale eksperter i botanik og smådyr til at dele ud af deres viden om områdets flora og (små)fauna. Vi dykker ned i detaljerne og studerer de planter og smådyr, vi finder på vores vej.
Bygartner Jann Kuusisaari vil også fortælle om områdets spiselige planter og lære os at genkende nogle af de mange nytteplanter, der vokser i den københavnske bynatur.
Hvad er den bæredygtige by?
Vi slutter af med en kort samtale om by og natur. Nordhavn er et område i rivende udvikling, og det lægger pres på den lokale biodiversitet – også ude på “Tippen”.
Men hvorfor er det egentlig vigtigt at bevare (og kende) den lokale og bynære natur? Hvor “vild” skal naturen være? Og hvilken betydning har de nære naturoplevelser for vores forståelse af den biodiversitetskrise, verdens står i?
Tilmelding
Husk tilmelding til louise@miljopunkt-osterbro.dk – der er plads til max 20 deltagere, og tilmelding er først til mølle.
Arrangementet er støttet af Østerbro Lokaludvalg
Læs også:
Tøjbyttemarked i Nordhavn
Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.
Kom til minifestival om bæredygtig mode
Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.
Vær med til at lave et insekthotel og en honningceremoni
Lørdag den 20. juni er der sommerfestival i Kildevæld Kulturcenter med musik, cirkus, plante-aktiviteter og meget mere. Fra kl. 11-15 kan du være med til at plante og så hjemmehørende arter og skabe et flot insekthotel. Sammen vil vi skabe -og navngive en magisk skulptur der også fungerer som levesteder for vilde insekter. Som tak for at hjælpe med at bygge skulpturen modtager man et glas honning. Men honningen kommer med forpligtelser: Man skal dele den med nogen man holder af og man skal plante en blomst som tak til bierne.







