Byt, hvor du bor

Københavnerne tager genbrugsstationernes bytterum til sig og donerer, bytter og finder hvert år tonsvis af ting, tøj og bøger, som førhen let kunne være endt som affald. Brugbare ting får nyt liv, borgerne sparer penge, kommunen ligeså og miljøet vinder, når vi ikke skal hive nye ressourcer op ad jorden. Mange boligforeninger og skoler er dog store nok til at have gavn af deres eget lille byttehjørne, hvor tingene let kan cirkulere internt indtil det måske skal videre til en større byttestation.
Men hvordan skal de se ud, hvor skal de stå, hvordan holder man orden, hvor længe skal tingene stå, før de skal videre, og hvem sender dem videre, når det er tid? Det kan man nu få hjælp til, da Nærgenbrugsstationen ved Østerbrohuset, Miljøpunkt Østerbro og viceværter fra Akrobaterne samler kræfter og erfaringer med støtte fra Københavns Kommunes pulje til cirkulære borgerprojekter.
Få hjælp til at komme i gang, hjælp til orden i det første tid, således at byttehjørnet kan komme godt fra start, få folk til at bruge det og finde en god rytme for, hvad der kan genbruges og hvor tit det skal tømmes. Der er økonomi i projektet til at bygge en genbrugsløsning eller holde et byttemarked for områdets beboere for at kickstarte byttehjørnet.
Hvad skal du gøre for at være med?
Skriv til Anita Kühl fra Østerbrohusets Nærgenbrugsstation med navn, email og tlf, hvilken forening det drejer sig om, om bestyrelsen har sagt ja/vist positiv interesse for at være med og evt. et billede af steder, hvor der kunne være et byttehjørne, hvis du allerede har en idé.
Skriver du på vegne af en skole, så er der ligeledes brug for navn, email og tlf, om du er lærer, elev eller andet, og om skolens ledelse og eller elevrådet har sagt ja eller vist positiv interesse for at deltage.
Projektet indtil nu
De første foreninger og skoler har vist interesse og er i gang med at få tilkendegivelse fra bestyrelse/ledelse. Akrobaterne står klar med hjælp til at holde orden i byttehjørner i projektets periode, Nærgenbrugsstationen har eksempler på indretning af byttehjørner og Miljøpunkt Østerbro er klar til at afholde byttemarked og støtte til at få projektet på plads med skole eller forening, så der kan komme en langtidsholdbar løsning efter projektets afslutning.
Har du spørgsmål? Kontakt Anita Kühl på anita.e.kuhl@gmail.com, alternativt Lama Juma fra Miljøpunkt Østerbro på lamajuma@gmail.com
Læs også:
Tips til sommerferien i dit lokale hood
Turen går til Østerbro! Staycation er bæredygtig ferie så det batter, og så er det en unik mulighed for at komme ned i gear og opleve sin by på nye måder. Her er en sommerguide til Østerbros og Nordhavns mange skønne ferieoplevelser, så du kan få inspiration til din lokale og bæredygtige sommerferie.
Ny grøn oase foran Kildevæld Kulturcenter
Miljøpunkt Østerbro har fået midler fra Københavns Kommunes biodiversitetspulje til at skabe mere biodiversitet foran Kildevæld Kulturcenter. I løbet af 2026 vil vi forsøge at omdanne det ellers lidt kedelige grå fliseareal til en blomstrende grøn oase til glæde for bynaturen, insekter og de mange søde mennesker, der dagligt bruger cafeen og faciliteterne i Kildevæld Kulturcenter. Projektet laves i samarbejde med Kultur- og Fritid Østerbro, lokale skoler og børnehaver, Kildevæld Kulturcenter og lokale foreninger som for eksempel Ældresagen Østerbro. Og du kan også være med!
Vær med til at lave et insekthotel og en honningceremoni
Lørdag den 20. juni er der sommerfestival i Kildevæld Kulturcenter med musik, cirkus, plante-aktiviteter og meget mere. Fra kl. 11-15 kan du være med til at plante og så hjemmehørende arter og skabe et flot insekthotel. Sammen vil vi skabe -og navngive en magisk skulptur der også fungerer som levesteder for vilde insekter. Som tak for at hjælpe med at bygge skulpturen modtager man et glas honning. Men honningen kommer med forpligtelser: Man skal dele den med nogen man holder af og man skal plante en blomst som tak til bierne.







