Byttemarked & barselscafé

Arrangement

Ryd op i skabe og skuffer og byt dig til nyt pre-loved børnetøj, babyudstyr eller legetøj, når vi sammen med apa inviterer til byttemarked og barselscafé for kommende og nybagte fædre og mødre. Det er tirsdag d. 31. januar kl. 10.00 – 12.15. Læs mere og tilmeld dig her.

Bæredygtig barsel

Arrangementet henvender sig til kommende og nybagte fædre og mødre, eller andre med interesse for emnet. Baby er selvfølgelig meget velkommen.

Vi starter med oplæg og debat om den bæredygtige børnefamilie. Kom og hør om genbrugskultur, kemi i hverdagen, moderne stofbleer m.m., og del dine egne erfaringer, holdninger, tvivl eller aha-oplevelser med andre nybagte forældre, når vi lægger op til debat.

Bagefter åbner vi byttemarkedet, hvor du kan aflevere dine brugte sager og bytte dig til nyt genbrugsguld. Vi bytter børnetøj str. 0-6 år, graviditets- og ammetøj, samt legetøj og babyudstyr.

Hint! Det er en virkelig god anledning til at få ryddet up i skabe og skuffer, og samtidig forny dit barns garderobe – helt gratis.

Program

Kom gerne i god tid, så du kan aflevere dine ting til byttemarkedet.

10.00 – 10.30: Oplæg ved Louise Nøhr og Nina Klok fra Miljøpunkt Østerbro om forbrugsvaner, baby og bæredygtighed

10.30 – 10.45: Pause, kaffe/the og frugt

10.45 – 11.30: Debat om bæredygtige valg i hverdagen: hvad vil det egentlig sige at leve mere bæredygtigt? Hvad er vigtigst – klima, miljø eller måske biodiversiteten? Og hvordan finder man lige overskuddet til at tænke på CO2-udledning, når man har været oppe hele natten eller skiftet bleer hele dagen? Hvordan vælger man sine kampe?

11.30 – 12.15: Byttemarked

Giv hvad du har, tag hvad ud kan bruge! Vi bytter børnetøj str. 0-6 år, graviditets- og ammetøj, samt legetøj og babyudstyr. Så ryd ud i klædeskabet og på reolerne derhjemme og giv dine ting nyt liv – til glæde for andre såvel som klimaet. Og få selv genbrugsguld med hjem til dig selv eller dit barn.

Praktisk

Arrangementet foregår hos apa, Borgervænget 7A, 1. sal, 200 København Ø, Lokale A.

Det koster 30 kr. at deltage. Tilmeld dig her: https://www.apa.dk/barselscafe-og-debat/?category=&course=16416

Vi glæder os til at se dig, og du er selvfølgelig velkommen til at have dit barn med. Inviter også gerne andre, som du tænker kan være interesseret – måske fra mødregruppen eller apaholdet.

Arrangementet er arrangeret af apa og Miljøpunkt Østerbro.

Læs også:

Arrangement Nyhed

Få nye fællesskaber og inspiration til at spise grønnere

Kom til netværksmøde om mad, fællesskab og grønne hverdage den 20. oktober kl. 17 i Kulturstationen Vanløse.
Vi samles om fællesspisning med udgangspunkt i årets opskrift fra Bælgfrugtspartnerskabets kampagne – og krydrer aftenen med smagsoplevelser, kunstneriske indslag samt korte oplæg fra lokale aktører, der arbejder med mad og grøn omstilling.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Tøjbyttemarked i Nordhavn

Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Kom til minifestival om bæredygtig mode

Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.

Seneste nyt

Instagram