Byvandring i Klimakvarter

2. august 2022 | Arrangement

Fra asfaltørken til klimaduks. Kom med på guidet tur i Sankt Kjelds Kvarter onsdag d. 17. august kl. 16.00 – 18.00 og hør om områdets forvandling fra anonymt beboelsesområde til prisvindende klimakvarter. Turen er gratis, men kræver tilmelding. Læs mere og tilmeld dig her.

Kom med Miljøpunkt Østerbro og Københavns Kommune på guidet tur i Klimakvarter. Hør hvordan de blomstrende gårdhaver, regnvandsbede og høje skulpturer er med til at beskytte bydelen mod både skybrud og tørke. Og bliv klogere på klimatilpasning, skybrudssikring og vandets vej gennem byen.

Du får også inspiration til, hvad du som borger eller boligforening selv kan gøre for at være med til at klimatilpasse dit kvarter. Det kan f.eks. være i form af grønne tage, lokal regnvandsopsamling, vandafledning, plantekasser med bi- og insektvenlige blomster og meget mere. 

Byvandringen foregår onsdag d. 17. august kl. 16.00 – 18.00 og starter på Tåsinge Plads. 

Det er gratis at deltage, men husk tilmelding via mail til lama@miljopunkt-osterbro.dk. Skriv ‘Klimakvarter’ i emnefeltet. Der er begrænsede pladser på turen, og tilmelding er først til mølle. 

Byvandringen er støttet af Østerbro Lokaludvalg.

Læs også:

Arrangement Nyhed

Få nye fællesskaber og inspiration til at spise grønnere

Kom til netværksmøde om mad, fællesskab og grønne hverdage den 20. oktober kl. 17 i Kulturstationen Vanløse.
Vi samles om fællesspisning med udgangspunkt i årets opskrift fra Bælgfrugtspartnerskabets kampagne – og krydrer aftenen med smagsoplevelser, kunstneriske indslag samt korte oplæg fra lokale aktører, der arbejder med mad og grøn omstilling.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Tøjbyttemarked i Nordhavn

Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Kom til minifestival om bæredygtig mode

Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.

Seneste nyt

Instagram