Fællesspisning med fokus på madspild

Arrangement, Bynatur og klimasikring, Nyhed

Ønsker du inspiration til at stoppe madspild, så kom og vær med til fællesspisning og gør 2025 til året, hvor du bliver bedre til at bruge det, du har, tømme skabene før du køber nyt, gør basislageret godt og mindsker dit madspild. Det er onsdag den 29. januar kl. 17.30-19.00.

Kom med til fællesspisning, og sæt det nye år i gang med nye gode vaner, så du mindsker dit madspild.

Det årlige madspild i Danmark er på omkring 800.000 ton, og over en tredjedel af dette kommer fra de danske husholdninger.

Rigtig meget af den mad vi køber, ender altså i skraldespanden. Og i supermarkederne ryger der også hver dag masser af varer ud, der sagtens kunne være blevet spist. Madspild er altså både dyrt, rigtigt dumt for vores klima og noget vi sagtens kan gøre mindre ved at ændre lidt på vores vaner, når vi laver mad og køber ind.

Ønsker du inspiration til at stoppe madspild, så kom og vær med til fællesspisning og gør 2025 til året, hvor du bliver bedre til at bruge det, du har, tømme skabene før du køber nyt, gør basislageret godt og mindsker dit madspild.

Cafeen i Kildevæld Kulturcenter kokkererer en dejlig middag til os med donerede overskudsvarer (fra et af Kildevælds lokale supermarkeder) og lækre ingredienser fra basislageret så som linser, cous cous, kokosmælk, tomatpuré og krydderier.

Inden vi spiser, giver Miljøpunkt Østerbro et par tips og nemme hacks til mindre madspild i hverdagen. Blandt andet hvordan du, ved at være kreativ med smage, tekstur, konsistens og et godt basislager kan skabe lækre og varierede retter af resterne fra i går og de lidt slatne grøntsager bagerst i køleskabet, så du får brugt mest muligt af grøntsagerne og mindst muligt ender i den grønne kompostspand eller affaldsposen.

Du får også gode råd til, hvordan du kan redde overskudsvarer, når du handler, og opskrifter på gode overskudsretter med basisvarer og ingredienser, som nemt kan skiftes ud med det, du har.

Prisen er 85 kr. for voksne og 65 kr for børn.

Hvornår: 29. januar, kl. 17:30-19:00

Hvor: Kildevæld Kulturcenter

Køb din billet via dette link

Fællesspisningen er støttet af Nordea-Fonden  og Østerbro Lokaludvalg i forbindelse med projektet ‘Det VILDT grønne Kildevæld’, et samarbejde mellem Miljøpunkt Østerbro, Kildevæld Kulturcenter og Re:wair.

Læs også:

Arrangement Nyhed

Få nye fællesskaber og inspiration til at spise grønnere

Kom til netværksmøde om mad, fællesskab og grønne hverdage den 20. oktober kl. 17 i Kulturstationen Vanløse.
Vi samles om fællesspisning med udgangspunkt i årets opskrift fra Bælgfrugtspartnerskabets kampagne – og krydrer aftenen med smagsoplevelser, kunstneriske indslag samt korte oplæg fra lokale aktører, der arbejder med mad og grøn omstilling.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Tøjbyttemarked i Nordhavn

Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Kom til minifestival om bæredygtig mode

Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.

Seneste nyt

Instagram