Guidet tur på ØsterGro og fællesspisning i Kildevæld Kulturcenter

Arrangement, Bynatur og klimasikring

Kom med på en guidet tur fredag den 16. august på den lokale og helt fantastiske tagfarm ØsterGro. Bagefter går vi en tur gennem Kimakvarter og spiser til sidst en lækker fællesmiddag i Kildevæld Kulturcenter med en vegetarret med lokale grøntsager fra FællesGro.

Bliv klogere på bylandbrug og mæt af et lækkert måltid af lokalt producerede grøntsager fra FællesGro.

Kom med på en guidet tur fredag den 16. august på den lokale og helt fantastiske tagfarm ØsterGro og hør om, hvordan man både kan dyrke grøntsager, drive restaurant, holde dyr og skabe fællesskaber og en grøn oase på et tag midt i byen.

Bagefter går vi mod Kildevæld Kulturcenter, hvor der venter os mad til fællesspisning.

På vejen går vi en lille omvej rundt  i Klimakvarteret og ser, hvordan asfalt er blevet omdannet til grønne områder med fokus på biodiversitet, bynatur og klimatilpasning. Til gavn for både mennesker og andre arter i byen.

Fællesspisningen består af en ret  lavet af caféen i Kildevæld Kulturcenter med lokalt dyrkede grøntsager fra FællesGros lokale producenter og en grøn (alkoholfri) drink med hjemmelavet sirup fra sankede planter fra den lokale bynatur.

Det praktiske:

  • Vi mødes ved ØsterGro i Æbeløgade 4, fredag den 16. august senest kl. 15:30, hvor rundvisningen starter
  • Kl. 16:30 går vi en tur i Klimakvarteret og hen til Kildevæld Kulturcenter
  • Kl. 17:30 er der fællesspisning i Kildevæld Kulturcenter

Arrangementet er en del af projektet ‘Det vildt grønne Kildevæld’ og er støttet af Nordea-fonden.

 

Læs også:

Arrangement Nyhed

Få nye fællesskaber og inspiration til at spise grønnere

Kom til netværksmøde om mad, fællesskab og grønne hverdage den 20. oktober kl. 17 i Kulturstationen Vanløse.
Vi samles om fællesspisning med udgangspunkt i årets opskrift fra Bælgfrugtspartnerskabets kampagne – og krydrer aftenen med smagsoplevelser, kunstneriske indslag samt korte oplæg fra lokale aktører, der arbejder med mad og grøn omstilling.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Tøjbyttemarked i Nordhavn

Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Kom til minifestival om bæredygtig mode

Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.

Seneste nyt

Instagram