Skybrudssikring på Strandboulevarden
Bor du på eller i nærheden af Strandboulevarden? Så kom til informationsmøde mandag d. 15. november kl. 17.00 – 19.00 og hør om planerne for skybrudssikring af gaden.
Miljøpunkt Østerbro, Østerbro Lokaludvalg og Teknik- og Miljøforvaltningen vil gerne fortælle om, hvordan Strandboulevarden kommer til at se ud, når skybrudssikringen er gennemført (beplantning og byrum), og hvad tidsplanen for projektet er.
Mødet er en opfølgning på naboworkshop (oktober 2020), hvor interesserede beboere kunne komme med input til beplantning og indretning af det grønne areal.
Skybrudprojektet er besluttet i Borgerrepræsentationen og processen er godt i gang. Derfor kan man ikke længere få indflydelse på den overordnede udformning og komme med inputs og ønsker til projektet. I stedet vil dette møde være et informationsmøde, hvor man som interesseret beboer kan orientere sig og stille spørgsmål til projektet.
Vi serverer kaffe/te og lidt at spise.
Mødet foregår på Svendborggade 5, 2. sal, lokale 229, 2100 København Ø.
Husk tilmelding til lokaludvalget på: bd1k@kk.dk
Læs mere om skybrudssikringen på HOFOR’s hjemmeside her
Læs også:
Få nye fællesskaber og inspiration til at spise grønnere
Kom til netværksmøde om mad, fællesskab og grønne hverdage den 20. oktober kl. 17 i Kulturstationen Vanløse.
Vi samles om fællesspisning med udgangspunkt i årets opskrift fra Bælgfrugtspartnerskabets kampagne – og krydrer aftenen med smagsoplevelser, kunstneriske indslag samt korte oplæg fra lokale aktører, der arbejder med mad og grøn omstilling.
Tøjbyttemarked i Nordhavn
Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.
Kom til minifestival om bæredygtig mode
Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.







