Københavns største skralde-forurenere kortlagt
Carlsberg, Prince, Kings og Marabou var nogle af de brands, der blev fundet flest af til World Clean-up Day i København i september. I år blev der nemlig ikke bare samlet affald. Hundredvis af frivillige deltog også i Københavns første skralde-blitz, hvor indsamlet affald blev talt og registreret efter producent.
I september løb verdens største affaldsindsamling, World Clean-up Day, af stablen. Og i København blev der ikke bare samlet affald. Hundredvis af frivillige deltog også i Danmarks første Skralde-Blitz – eller Producent-tjek – hvor skraldet blev talt op og registreret efter producent. Formålet var at sætte fokus på virksomhedernes ansvar for, at deres produkter ikke ender som skrald i naturen og byrummet, og at komme i dialog med virksomhederne om, hvordan de kan mindske deres affaldsmængde og f.eks. producere mere genanvendelig emballage.
Optællingen af skrald foregik på henholdsvis Amager, Østerbro, Peblingesøen, Indre By og Christianshavn. Hvert sted stod frivillige for at tælle og registrere en repræsentativ mængde af det indsamlede affald.
Og vinderne er…
Inspirationen til Skralde-Blitzen kommer fra udlandet, hvor bevægelsen #breakfreefromplastic de seneste to år har stået for flere internationale producent-tjek. Sidste år blev Coca-Cola, Nestlé og PepsiCo udråbt til internationale ”vindere” i plastikforurening.
Vores Skralde-blitz viser tydeligt at også i de københavnske søer, gader og parker, er der en overvægt af affald fra bryggerier og slikproducenter, omend nogle af navnene har et mere lokalt islæt. I top 10 finder vi fire bryggerier, to tobaksfirmaer og to slikproducenter.
Følgende 10 virksomheder har den tvivlsomme ære at optræde på toppen af listen i København:
- Carlsberg (som også ejer Tuborg og Kildevæld -elv om der er et velfungerende pantsystem på flasker og dåser, er antallet af kapsler og plastikemballage højt)
- American Tobacco (emballage fra Prince og Kings, skodder blev indsamlet og vejet separat)
- Mondelez (der bl.a. laver Marabou, Toblerone og Daim)
- Royal Unibrew A/S (Royal, Egekilde, Mokai og Faxe Kondi)
- Harboes Bryggeri A/S (Harboe øl)
- Reitan Group (7-eleven)
- Philip Morris International (emballage fra Marlboro, Skjold og Chesterfield)
- Semper idem Underberg AG (Små flasker og emballage fra Underberg drik)
- McDonald’s Corporation (emballage)
- Mars, Incorporated (Mars, M&M, Snickers, Twix)
Optællingen var en såkaldt “brand audit”, hvilket vil sige, at man har optalt i antal og ikke i kilo. Der vil derfor være risiko for en vis bias, i det kun affald med synligt logo tæller med i opgørelsen. Det har derfor ikke været muligt at tælle skodder med i opgørelsen, da det ikke har været muligt at registrere et brand på de mange skodder, der blev samlet op på dagen. Det er derfor sandsynligt, at listen ovenover ville se anderledes ud, hvis det havde været muligt at registrere producent de henslængte skodder. Se længst nede i artiklen, hvordan vi er gået til værks.
Virksomhederne har også et ansvar
Målet med Skralde-blitzen er at sætte fokus på virksomhedernes moralske og snart praktiske ansvar for de stigende mængder affald, der havner i naturen, byrummet og havet.
Hidtil har det været kommunerne alene, der for vores fælles skattepenge har indsamlet og bortskaffet affald fra private og husholdninger. Den stigende mængde engangsemballage skaber udfordringer, dels fordi det er svært at genanvende, og dels fordi det ofte havner i naturen og i byrummet. Det er både et stort ressourcespild og et voksende og dyrt miljøproblem.
Fremover bliver det i stedet virksomhederne selv, der skal håndtere det affald, deres produkter skaber. Ordningen kaldes Udvidet producentansvar og indføres i hele EU. Hvordan det nye udvidede producentansvar præcis udmøntes er endnu uafklaret. Men grundlæggende åbner det en vigtig mulighed, idet virksomhederne nu får en direkte tilskyndelse til at reducere affaldsmængden og udvikle genanvendelig emballage, herunder at udbrede vores pant-system til flere emballagetyper end blot flasker og dåser.
Vores optælling, som for plastikaffaldets del bliver samlet af Plastic Change i en snarlig opgørelse for hele Danmark, viser hvilken stor opgave, der venter affaldsproducenterne med at håndtere eget affald. Med til billedet hører også, at en stor del af affaldet faktisk ikke kunne henføres til en producent, fordi varenavnet var faldet af eller opløst. Det komplicerer håndhævelsen af det udvidede producentansvar. Denne problemstilling vil vi dykke dybere ned i, når vi planlægger næste års Skralde-blitz.
Med de lokale indsamlinger er det også hensigten at spore lokale ”afsendere” på det henkastede affald, for at vi kan få en konstruktiv dialog om mulige løsninger på problemet. Vi fortsætter indsatsen for indsamling og registrering af henkastet affald i 2021, men ser frem til at finde langt mindre affald i fremtiden, når mere emballage fra producenterne kan genanvendes som ressource.
Stor tak til alle de frivillige indsamlere, der deltog.
De grønne organisationer bag skralde-blitzen er:
Amager Øst Lokaludvalg, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Naturfredningsforening København, Christianshavns Lokaludvalg, Kulturhuset Indre By, Miljøpunkt Amager, Miljøpunkt Indre By & Christianshavn, Miljøpunkt Nørrebro, Miljøpunkt Østerbro, Plastic Change, Ren kærlighed til Amager, UngEnergi og Østerbro Lokaludvalg
Sådan gjorde vi
Affaldet blev indsamlet af frivillige borgere i tre kategorier:
1. Skrald med logo
2. Skrald uden logo
3. Skodder
Alle frivillige fik udleveret tre poser, så de tre kategorier blev indsamlet separat. For hvert sæt af poser, blev der registreret hvor mange, der havde samlet ind, hvor længe og i hvilket område (blev markeret på et kort).
Herefter udvalgte vi fem poser i logo-kategorien. Poserne blev udvalgt tilfældigt, dog sørgede vi for at de var fra forskellige områder i bydelen. Posernes indhold blev optalt og registreret i et skema. Registreringen foregik på baggrund af antal og ikke kilo.
Cigaretskod blev vejet separat. Når American Tobacco alligevel indgår i top 10, er det altså på baggrund af henkastede cigaretpakker og ikke selve skodderne. På Østerbro alene blev der indsamlet 3,5 kilo skodder og 62 kilo affald.
Efterfølgende blev et antal poser med skrald (både med og uden logo) afleveret til NGO’en Plastic Change – med anvisning af, hvor og hvornår, det var indsamlet. Disse indgår i deres samlede opgørelse for hele landet, der bliver offentliggjort senere.
Læs også:
Værd at vide om miljøzonerne og partikelfiltre
Siden d. 1. oktober 2023 har det været slut med at køre i gamle dieselbiler uden partikelfilter i København. En ny evaluering af miljøzonerne (fra august 2024), lavet af DCE, Aarhus Universitet, for Miljøstyrelsen viser, at luftkvaliteten i byerne er blevet forbedret, og der gradvist er kommet færre ældre diesel køretøjer uden partikelfilter.
Halloween Kostume: Byt dig til et eller lav dit eget!
Har du brug for et nyt Halloween-kostume? Så kom til vores hyggelige workshop i Kildevæld Kulturcenter den 13. oktober! Her kan du bytte dig til et "nyt" kostume eller lave dit eget fra bunden. Vi stiller materialer, gode idéer og kreative rammer til rådighed – du skal blot medbringe dine gamle kostumer til bytning og evt. tøj eller accessories, du vil bruge til at designe dit unikke outfit!
Barselscafe og byttemarked
Hvordan giver jeg min baby en god, grøn start på livet? Kom til oplæg om den bæredygtige børnefamilie og hør om forbrug, genbrugskultur, kemi i hverdagen, moderne stofbleer m.m., og få samtidig mulighed for at dele dine egne erfaringer, holdninger, tvivl, tips eller aha-oplevelser med andre nybagte forældre. Bagefter kan du bytte dig til nyt til baby. Det foregår i Kildevæld Kulturcenter torsdag d. 21. november kl. 10.00 – 12.00.