Kom til planteworkshop på Biens Dag

24. april 2022 | Arrangement

Vil du hjælpe byens bier? Så kom til planteworkshop på Biens Dag fredag d. 20. maj kl. 15.00 – 17.00 på den bemandende legeplads i Kildevældsparken. Vær med til at plante bi-venlige blomster i legepladsens plantekasser, lav en frøbombe, og få inspiration til, hvordan du kan øge biodiversiteten på altanen eller i gården.

Frøbomber og bivenlige blomster

Bierne er truede. De mangler blomster og levesteder, og de trues af pesticider og sprøjtegifte. Derfor har FN udråbt d. 20. maj til biernes internationale (kamp)dag. Igen i år markerer vi det på Østerbro og inviterer til planteworkshop, så vi alle kan gøre vores for at hjælpe de små, men vigtige, bestøvere.

Planteworkshoppen foregår på den bemandede legeplads i Kildevældsparken, og alle er velkomne – både store og små. Planteskolegartner og naturformidler Anne Tange hjælper os med at tage de grønne fingre i brug og giver inspiration til, hvordan man kan gøre sin altan, gård eller have mere bi- og sommerfuglevenlig.

Du kan bl.a. være med til at plante insektvenlige blomster i legepladsens plantekasser, hvor de forhåbentlig kommer til at tiltrække en masser bier og sommerfugle hen over sommeren. Du kan også lave frøbomber og tage med hjem, eller sætte de små til at tegne kreative planteskilte.

Hvor og hvornår

Hvornår: Fredag d. 20. maj kl. 15.00 – 17.00

Hvor: Den bemandede legeplads i Kildevældsparken

Planteworkshoppen er gratis og tilmelding er ikke nødvendig. Du kan bare møde op mellem kl. 15.00 – 17.00 og være med, så længe du har lyst.

Planteworkshoppen er arrangeret af Miljøpunkt Østerbro og er støttet af Østerbro Lokaludvalg og Københavns Kommunes biodiversitetspulje.

Læs også:

Arrangement Nyhed

Få nye fællesskaber og inspiration til at spise grønnere

Kom til netværksmøde om mad, fællesskab og grønne hverdage den 20. oktober kl. 17 i Kulturstationen Vanløse.
Vi samles om fællesspisning med udgangspunkt i årets opskrift fra Bælgfrugtspartnerskabets kampagne – og krydrer aftenen med smagsoplevelser, kunstneriske indslag samt korte oplæg fra lokale aktører, der arbejder med mad og grøn omstilling.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Tøjbyttemarked i Nordhavn

Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Kom til minifestival om bæredygtig mode

Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.

Seneste nyt

Instagram