Lysforurening

Lysforurening er en hidtil undervurderet faktor i det store tab af biodiversitet og arter, som sker lige nu. Gennem de sidste 100 år er mængden af kunstigt lys mangedoblet: der strømmer ud fra lys fra vores bygninger, biler, parker og gadelamper. Mørket er blevet en sjælden gæst, og det har forandret livet for titusindvis af dyr, planter og insekter.

Flagermusen og natsommerfuglen har brug for mørke

To tredjedele af planetens dyr er – til forskel fra mennesket – nattedyr, og endnu flere arter er afhængige af vekselvirkningen mellem lys og mørke, dag og nat. Uden mørke kan de ikke formere sig, finde føde, orientere sig eller afkode årstidernes skiften.

Det gælder bl.a. for flagermus, der er stærkt lysfølsomme og søger væk fra kunstigt lys fra gadelamper, bygninger osv. Des mere lys, der oplyser natten, des mindre bliver det område, hvor flagermusene kan bo, jage og formere sig.

En anden art, der påvirkes af lysforurening, er Lille Frostmåler, en af Danmarks mest almindelige natsommerfugle. Sommerfuglen bruger nattens mørke til at spise nektar og parre sig. Men hvis der er elektrisk lys fra f.eks. en gadelampe i nærheden, bliver den så tiltrukket af lyset, at den glemmer alt andet. Og det kan have store konsekvenser for bestanden.

Læs mere om lysforurening og biodiversitet hos Samvirke her: “Mørket er en sjælden gæst – og derfor har biodiversiteten det svært”

Flagermus i mørke (foto: istock)

Stjernerne forsvinder

Udover biodiversiteten, har lysforurening også konsekvenser for os mennesker, vores udsyn til stjernehimlen og oplevelse af mørke. I langt de fleste byer bliver det aldrig rigtig mørkt. På en klar aften kan du i byen måske spotte et par hundrede stjerner. Kommer du væk fra byens lys, kan du se flere tusinde stjerner, og er der mørkt nok, kan du med det blotte øje se vores egen galakse, Mælkevejen, og fjerne galakser som Andromeda-galaksen.

Det anslåes, at kun en femtedel af Europas befolkning kan se mælkevejen – 99 procent af europæerne lever under en lysforurenet himmel.

Læs også Informations artikel: “Lysforurening har fået Norge til at debattere “skrækfilmshvide” byer og længsel efter stjerner”

Mængden og kvaliteten af lys

Kunstigt lys er en menneskelig opfindelse, der har hjulpet med at udvikle og forme vores verden, og at arbejde for at begrænse lysforurening handler ikke om, at vi skal famle os frem i mørke. Vi har stadig brug for lys. Men vi har også brug for at kigge på, hvilket lys, vi bruger, hvor og hvor meget. Lys, der ‘forurener’ mørket kan f.eks. være lys, der peger opad, for at oplyse en historisk bygning, eller gadelamper, der står tændt hele natten på øde steder.

En anden kilde til lysforurening, er udskiftning af gadelamper til LED-lys. Selvom LED-belysning er billigere og mindre energikrævende, har lyset et blåligt skær, som i højere grad forstyrrer planter og dyr. Udover mængden af lys, er det derfor også vigtigt at se på farven og kvaliteten af lyset, samt på design af lamper, så lyset rettes det rigtige sted hen.

Lyskunstværket ‘BUGS – Day of the Dead’ ifm. Copenhagen Light Festival (foto: Christoffer Askman)

Miljøpunkt Østerbros arbejde med lysforurening

Miljøpunkt Østerbro arbejder for at sætte fokus på lysforurening og de konsekvenser elektrisk lys har for biodiversiteten og vores mange nataktive dyr og insekter. Det gør vi  gennem borgerrettede arrangementer og ture, som f.eks. mørkevandringer og flagermusture, kommunikation og oplysning på sociale medier og hjemmeside, og gennem forskellige andre projekter.

Her kan du se en oversigt over Miljøpunkt Østerbros projekter og artikler med fokus på lysforurening: