Skab og opdag bynatur med ‘Vildt nok, København’

Artikel, Bynatur og klimasikring, Guide, Nyhed

Har du grønne eller blå kvadratmeter i byen eller skal du afvikle et arrangement, der formidler om natur til vands og til lands i byen? Eller søger du inspiration til, hvordan du kan skabe det?

Så gå ind på vildtnok.nu, hvor du både kan registrere dine kvadratmeter med bynatur eller et arrangement og finde inspiration til at finde eller skabe det.

Initiativet ‘Vildt nok, København!’ blev startet af Miljøpunkt Amager i 2024, med henblik på at fremme biodiversitet og bynatur i København.
Dette blev til platformen vildtnok.nu, hvor der er samlet cases, som tilbyder inspiration, tips og guides til, hvordan borgere, boligforeninger og virksomheder kan gøre deres omgivelser vildere, f.eks. ved at plante hjemmehørende og bivenlige planter på altaner eller i gårdhaver. Du kan fx også finde inspiration til, hvordan du kan lave et insekthotel, et kvashegn eller et vejbed.

Når du har skabt mere natur i byen, kan du også registrere det og se, hvor i København andre har registreret deres bidrag til mere bynatur. På den måde kan man følge med i, hvor der sker gode grønne og blå forandringer.

Miljøpunkterne i København har siden 2017 sat fokus på naturen i byen, den blå og den grønne, dels for at få flere til at opdage og besøge naturen, se og mærke værdien af den og heraf være med til at passe på den, og i sidste ende skabe mere af den.

Netop ”Vildt nok, København” er næste skridt i vores vision om at skabe mere og vild natur i byen – og mere biodiversitet.

Med ‘Vildt nok, København’ håber vi på, at alle københavnere bliver inspireret af andre københavnere til at dyrke endnu mere grønt og blåt for at understøtte sandsynligheden for større artsrigdom på alle leder og kanter i den københavnske bynatur.

Læs også:

Arrangement Nyhed

Få nye fællesskaber og inspiration til at spise grønnere

Kom til netværksmøde om mad, fællesskab og grønne hverdage den 20. oktober kl. 17 i Kulturstationen Vanløse.
Vi samles om fællesspisning med udgangspunkt i årets opskrift fra Bælgfrugtspartnerskabets kampagne – og krydrer aftenen med smagsoplevelser, kunstneriske indslag samt korte oplæg fra lokale aktører, der arbejder med mad og grøn omstilling.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Tøjbyttemarked i Nordhavn

Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Kom til minifestival om bæredygtig mode

Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.

Seneste nyt

Instagram