Miljøpunkt Østerbro holder årsmøde

18. marts 2022 | Arrangement

Kom med til Miljøpunkt Østerbros årsmøde onsdag d. 30. marts kl. 17.00. Her kan du høre mere om det lokale miljøarbejde, og de mange måder du kan være med til at gøre en grøn forskel i din bydel. Undervejs skal vi høre et spændende oplæg, om hvordan vi kan integrere mere natur i byerne. Læs mere og tilmeld dig her.

Hvordan skal fremtidens bæredygtige Østerbro se ud?

Mange aktuelle idéer og projekter handler om at gøre byen grønnere. Men hvordan får vi egentlig integreret mere natur i byerne? Hvordan kan vores bydel se ud, hvis vi tænker nogle årtier fremad? Og hvordan kan en radikal udvikling af bynaturen påvirke vores byer – og dermed vores hverdagsliv, helbred, sanser og relationer?

Dette og meget mere vil Birgitte Hoffmann fra Aalborg Universitet komme nærmere ind på, når hun kommer forbi og gør os klogere på, hvordan vi kan sikre naturen en stemme i fremtidens bydesign. Birgitte Hoffmann er forsker og underviser i byers grønne omstilling og bæredygtige udvikling.

Årsmøde i Miljøpunkt Østerbro

På årsmødet kan du også høre, hvad du kan bruge Miljøpunkt Østerbro til, og hvordan du kan engagere dig i det lokale miljøarbejde.

Vidste du for eksempel, at du kan låne ladcykler, affaldsgrabbere og et æblemosteri på Østerbro? Drømmer du om en grønnere gård eller at lave en affaldsindsamling?  Har du lyst til at få mere viden om et sundt indeklima, hvordan man skaber den bæredygtige børnefamilie eller mindsker sit madspild? Skal dit barn undervises i bynatur eller verdensmålene? Miljøpunkt Østerbro har mange projekter og tilbud, og vi vil gerne høre dine holdninger og ønsker til miljøpunktets arbejde.

Tilmelding

Årsmødet foregår onsdag d. 30. marts kl. 17.00 – 19.00 hos Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Deltagelse er gratis, men husk tilmelding til sara@miljopunkt-osterbro.dk

Der er begrænsede pladser og tilmelding er først til mølle.

Se dagsorden for årsmødet her

Der vil blive serveret kaffe, te og noget sødt til ganen.

Arrangementet er støttet af

Læs også:

Arrangement Nyhed

Få nye fællesskaber og inspiration til at spise grønnere

Kom til netværksmøde om mad, fællesskab og grønne hverdage den 20. oktober kl. 17 i Kulturstationen Vanløse.
Vi samles om fællesspisning med udgangspunkt i årets opskrift fra Bælgfrugtspartnerskabets kampagne – og krydrer aftenen med smagsoplevelser, kunstneriske indslag samt korte oplæg fra lokale aktører, der arbejder med mad og grøn omstilling.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Tøjbyttemarked i Nordhavn

Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Kom til minifestival om bæredygtig mode

Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.

Seneste nyt

Instagram