Nat i naturen: Sanselig flagermustur i Fælledparken
UDSOLGT! Men se ekstra tur her. Børn fra 8 år og op og deres forældre inviteres til en magisk aften i (tus-)mørket i Københavns største park, der er hjemsted for rigtig mange flagermus. Arrangementet foregår lørdag den 7. september kl. 20-22. Vi mødes ved Tårnlegepladsen, og slutter samme sted, hvor vi får noget varmt at drikke og en snack i skæret fra lysende lanterner.
Nat i naturen
Kom med, når vi går på opdagelse i flagermusens verden i tusmørket i Fælledparken på ’Nat i Naturen’.
Børn fra 8 år og op og deres forældre inviteres til en magisk aften i (tus-)mørket i Københavns største park, der er hjemsted for rigtig mange flagermus. Vi går på jagt efter de fantastiske flyvende dyr og støder måske også ind i andre nattedyr, vi deler byen med.
Blandt andet kan du i mørket prøve at finde vej ved at bruge flagermusens supersans, høresansen, i stedet for synet, som vi normalt bruger, når vi finder vej. Vi går også på jagt efter de træer i parken, som flagermusene bor i, og som Københavns Kommune har markeret med et lyserødt flagermus-symbol. Senere finder vi forhåbentligt de flyvende flagermus med et par flagermusdetektorer og hører, hvordan de jager ved at bruge deres fantastiske høresans til at finde deres bytte i luften. Undervejs laver vi et par stop og lærer lidt om vores egne sanser også.
Arrangementet foregår lørdag den 7. september kl. 20-22. Vi mødes ved bådpladsen på Tårnlegepladsen, og slutter samme sted, hvor vi får noget varmt at drikke og en snack i skæret fra lysende lanterner.
Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendigt.
Tilmeld jer ved at skrive en mail til camilla@miljopunkt-osterbro.dk.
Mørketuren er arrangeret af Miljøpunkt Østerbro, og støttet med ‘Udlodningsmidler til Friluftsliv’ af Friluftsrådet.
Hvornår: Lørdag d. 7. september kl. 20.00 – 22.00
Hvor: Vi mødes ved bålpladsen på Tårnlegepladsen i Fælledparken
Tilmelding: Det er gratis at deltage, men husk tilmelding til camilla@miljopunkt-osterbro.dk. Der er begrænsede pladser, og tilmelding er først til mølle.

Læs også:
Tøjbyttemarked i Nordhavn
Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.
Kom til minifestival om bæredygtig mode
Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.
Nyt projekt: ‘Rødder i naturen’
Et nyt projekt som Miljøpunkt Østerbro laver i samarbejde med Planteværk, Rodfast, Østre Gasværk Teater og Skolen for Skabertrang giver unge mulighed for at møde nye mennesker i trygge rammer og opleve naturen på en ny måde. Sammen dyrker vi jorden, sanker vilde planter, arbejder kreativt med naturens materialer, laver mad sammen og afslutter forløbet med fælles middag og teater-forestillingen ‘Olivia’ på Østre Gasværk Teater. Projektet løber over efteråret 2026.







