Kunne du tænke dig at lære at farve med helt naturlige farver? Og har du måske et stykke lyst eller hvidt tøj, som enten har lidt pletter, som du vil dække, eller som du godt kunne tænke dig at give et farverigt pift? Så kom til plantefarvningsworkshop med Line Hesselvig Krogh fra Forny.works og Camilla Toft fra Miljøpunkt Østerbro til Craftivism Festival, den 3. maj kl. 12-15.
 
Til workshoppen afprøver vi sammen hele plantefarvningsprocessen og du kommer hjem med et fint vægophæng lavet af genbrugsstof, som vi har fundet på forhånd, og eventuelt et farvet stykke tøj, som du selv har medbragt hjemmefra (i naturmateriale som bomuld, hør, silke og uld, og gerne brugt og vasket en del gange, så er det nemmere at farve).
 
Vi vil være kreative med to forskellige teknikker; bundle dye og shibori-hækling, og vi farver med forskellige planter, som vi har sanket på forhånd i lokalområdet, og med avocadoskaller og løgskaller fra køkkenet. Vi giver dig også en guide til, hvilke planter du kan sanke i løbet af forår og sommer og bruge til plantefarvning.
 
Efter workshoppen er du klædt på til at du nemt selv kan komme i gang med plantefarve på egen hånd med rester fra køkkenet eller vilde planter fra naturen.
 

Tilmeld dig denne, eller en af de andre, workshops her: https://www.eventbrite.dk/o/rewair-59364904673

 
 
PROGRAM FOR CRAFTIVISM FESTIVAL 2025 ✨

LØRDAG D. 3. MAJ:
Kl. 12-15: Tøjbyttemarked & fire forskellige workshops! 👚👖👗
Kl. 15:30-17: MODESHOW med styles fra årets Upcycling Challenge! 🔥

📍KILDEVÆLD KULTURCENTER, Bellmansgade 3C, 2100 Købenavn Ø

Craftivism Festival er støttet af:
♻️ Nordea-fonden i forbindelse med projektet ‘Det VILDT grønne Kildevæld’, et samarbejde mellem Miljøpunkt Østerbro, Kildevæld Kulturcenter og Re:wair
♻️ Østerbro Lokaludvalg
♻️ Tuborgfondet

Læs også:

Arrangement Nyhed

Få nye fællesskaber og inspiration til at spise grønnere

Kom til netværksmøde om mad, fællesskab og grønne hverdage den 20. oktober kl. 17 i Kulturstationen Vanløse.
Vi samles om fællesspisning med udgangspunkt i årets opskrift fra Bælgfrugtspartnerskabets kampagne – og krydrer aftenen med smagsoplevelser, kunstneriske indslag samt korte oplæg fra lokale aktører, der arbejder med mad og grøn omstilling.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Tøjbyttemarked i Nordhavn

Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Kom til minifestival om bæredygtig mode

Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.

Seneste nyt

Instagram