Trimming og kreativ mending-workshop i Kildevæld Kulturcenter

Arrangement

Pift dine jeans og tøj op med snore og ‘trimming’, dekorer og reparer dem med kreative teknikker. Kom til gratis workshop og giv dit lidt slidte tøj nyt liv. Du skal blot tilmelde dig workshoppen mandag den 20. november kl. 16.30-19.30 – og det er ganske gratis.

Claire og Roberta fra Repair Café Østerbro står klar til at inspirere og støtte dig i dit projekt, uanset om du vil re-style, upcycle, pimpe eller blot give dit gamle tøj et nyt twist. 

Du vil til workshoppen lære teknikker, der på kreativ vis pynter og repererer dit tøj, så det får et stilfuldt udtryk, et farveright touch og nyt liv. Et par basisjeans, en gammel sweater, en kedelig jakke, en t-shirt eller en nederdel kan forvandles til unikt stykke ‘ReFashion’.

Workshoppen foregår i Kultursalen i Kildevæld Kulturcenter. Adressen er Bellmansgade 3C.

Tilmelding
Workshoppen er gratis, men antallet af pladser er begrænset, så det er vigtigt at tilmelde sig i god tid via billetto her. 

Udover tilmelding er det eneste, du skal huske, at medbringe et eller to stykker tøj, der trænger til en kærlig hånd eller en fornyelse. Så medbringer vi ideer, erfaring og en masse materialer, herunder tråd, sakse, nåle, symaskiner, stof og et udvalg af trimdetaljer i forskellige farver og materialer.

Tak til Nordeafonden
Dette er anden workshop i rækken, som vi holder i samarbejde med Repair Cafe Østerbro.

Begge workshops kan lade sig gøre, fordi MiljøPunkt Østerbro har fået støtte af Nordea-fonden til at udbrede kendskabet til den populære reparationsteknik.

Læs også:

Arrangement Nyhed

Få nye fællesskaber og inspiration til at spise grønnere

Kom til netværksmøde om mad, fællesskab og grønne hverdage den 20. oktober kl. 17 i Kulturstationen Vanløse.
Vi samles om fællesspisning med udgangspunkt i årets opskrift fra Bælgfrugtspartnerskabets kampagne – og krydrer aftenen med smagsoplevelser, kunstneriske indslag samt korte oplæg fra lokale aktører, der arbejder med mad og grøn omstilling.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Tøjbyttemarked i Nordhavn

Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Kom til minifestival om bæredygtig mode

Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.

Seneste nyt

Instagram