Vær med til at skabe lyskunst til Copenhagen Light Festival

10. december 2021 | Nyhed

Kalder byens børn: Hjælp os med at tegne vilde insekter og vær med til at skabe et spændende lys-kunstværk, der bliver vist på Copenhagen Light Festival i februar 2022. Værket skal sætte fokus på den betydning elektrisk lys og lysforurening har for biodiversiteten og vores mange insekter. Læs hvordan du deltager her.

Lys-kunstværk med fokus på biodiversitet til Copenhagen Light Festival

Miljøpunkt Østerbro har, i samarbejde med blandt andre kunstner Åsa Frankenberg, Miljøpunkt Amager, Østerbro Lokaludvalg og Områdefornyelsen i Sundby, fået mulighed for at lave et lysværk til Copenhagen Light Festival i februar 2022.

Værket hedder ”BUGS – de dødes dag” og vil kunne opleves fra 4. – 27. februar i Remiseparken på Amager. Værket skal sætte fokus på den påvirkning elektrisk lys og lysforurening har på biodiversiteten og vores mange insekter.

Det er nemlig sådan, at to tredjedele af planetens dyr – til forskel fra mennesket – er nattedyr, og lysforurening er en hidtil undervurderet faktor i det massive tab af biodiversitet og arter, som sker lige nu.

Læs mere om lysforurening og biodiversitet hos Samvirke her: “Mørket er en sjælden gæst og derfor har biodiversiteten det svært”

Til byens børn: Hjælp os med at tegne insekter

Konceptet er, kort beskrevet, at lave nogle store lanterner af insekthoveder, som skal opleves på lygtepælene i Remiseparken.

Til at skabe kunstværket vil vi gerne have hjælp og inspiration fra børn i alle aldre (fra især Østerbro og Amager).

Så send os en eller flere tegninger af sjove, underlige og vilde insekter (særlig insektHOVEDER), så vil det kunstneriske hold fortolke tegningerne. Med udklip/bidder af ben, følehorn, øjne og horn, vil jeres tegninger indgå som en del af det endelige kunstværk. Der findes alverdens insekter – den ene med et sjovere og vildere udtryk end den anden.

Få inspiration af et par insekter her.

    Sådan deltager du/I:

    • Lav en tegning af et insekthoved på et hvidt stykke papir/A4
    • Tegn med tusch ikke blyant
    • Skriv gerne dit navn og din bydel nederst på tegningen
    • Tag et foto med mobil/kamera og send tegningerne i jpeg/pdf-format til nina@miljopunkt-osterbro.dk senest onsdag 5. januar 2022.

    OBS / Vi deler løbende noget om værket, processen og de tegninger vi har fået på sociale medier, så når du sender din tegning ind, godkender du samtidig at vi må dele tegningen.

    Det endelige lys-kunstværk vil kunne opleves under Copenhagen Light Festival fra 4. – 27. februar i Remiseparken på Amager.

    Projektet er et samarbejde med Områdefornyelsen i Sundby, samt Copenhagen Light Festival. I løbet af 2022 vil Miljøpunkt Østerbro arbejde videre med at sætte fokus på fænomenet lysforurening i samarbejde med Østerbro Lokaludvalg.

    Læs også:

    Arrangement Nyhed

    Få nye fællesskaber og inspiration til at spise grønnere

    Kom til netværksmøde om mad, fællesskab og grønne hverdage den 20. oktober kl. 17 i Kulturstationen Vanløse.
    Vi samles om fællesspisning med udgangspunkt i årets opskrift fra Bælgfrugtspartnerskabets kampagne – og krydrer aftenen med smagsoplevelser, kunstneriske indslag samt korte oplæg fra lokale aktører, der arbejder med mad og grøn omstilling.

    Affald og ressourcerArrangement Nyhed

    Tøjbyttemarked i Nordhavn

    Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
    Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
    Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.

    Affald og ressourcerArrangement Nyhed

    Kom til minifestival om bæredygtig mode

    Kom til Re:fashion Days i Nordhus
    Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.

    Seneste nyt

    Instagram