Workshop: få en grønnere gård, facade eller altan
FULDT BOOKET – Spirer der grønne drømme i din boligforening? Så kom og få gratis vejledning og inspiration til grønne tage, facadebeplantning, bivenlige blomsterenge eller frodige altaner. Det er torsdag d. 17. juni kl. 16.30 – 18.30. Læs mere og tilmeld dig her.
Tak for de mange tilmeldinger. Workshoppen er nu fuldt booket. Vil du have besked om kommende ture? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
Grøn boligforening
Få inspiration til hvordan I med relativt få midler kan få mere grønt og mere biodiversitet i boligforeningen, når Miljøpunkt Østerbro inviterer til gratis inspirationsworkshop torsdag d. 17. juni.
Planteskolegartner og naturformidler Anne Tange, ansat i Københavns Skolehaver og tidligere i TagTomat, fortæller om grønne facader, grønne tage, bivenlige blomsterenge, frodige altaner og andre grønne tiltag, som er relativt nemme at gå til.
Vi kommer ind på plantevalg og biodiversitet, såvel som etablering, pasning og årshjul.
Det er også muligt at få konkret rådgivning tilpasset lige netop jeres gård eller facade. Medbring evt. skitser og fotos fra jeres gårdrum, fortovshaver eller facader, så kigger vi på det i fællesskab og tager udgangspunkt i jeres konkrete eksempler.
Hvornår: Torsdag d. 17. juni kl. 16.30 – 1830
Hvor: Workshoppen afholdes hos Danmarks Naturfredningsforening på Masnedøgade 20, 2100 København Ø.
Der vil være kaffe, te og lidt sødt til ganen til alle deltagere.
Tilmelding: Det er gratis at deltage, men da der er begrænsede pladser, er tilmelding først til mølle. Tilmeld dig til louise@miljopunkt-osterbro.dk.
Workshoppen er støttet af Østerbro Lokaludvalg og Københavns Kommunes nye pulje til borgerdrevne biodiversitetsprojekter.
Den klimasikrede gårdhave i Askøgade
TagTomats taghave på Nørrebro
Facade med roser
Læs også:
Tøjbyttemarked i Nordhavn
Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.
Kom til minifestival om bæredygtig mode
Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.
Vær med til at lave et insekthotel og en honningceremoni
Lørdag den 20. juni er der sommerfestival i Kildevæld Kulturcenter med musik, cirkus, plante-aktiviteter og meget mere. Fra kl. 11-15 kan du være med til at plante og så hjemmehørende arter og skabe et flot insekthotel. Sammen vil vi skabe -og navngive en magisk skulptur der også fungerer som levesteder for vilde insekter. Som tak for at hjælpe med at bygge skulpturen modtager man et glas honning. Men honningen kommer med forpligtelser: Man skal dele den med nogen man holder af og man skal plante en blomst som tak til bierne.







