Affaldsindsamling i Nordhavn

27. april 2021 | Arrangement

Kom og vær med til at befri Nordhavn fra cigaretskodder, take-away emballage, mundbind og andet skrald, når Miljøpunkt Østerbro inviterer til affaldsindsamling søndag d. 9. maj kl. 10 – 12. 

Nordhavn tager skraldet

Vi fortsætter vores månedlige affaldsindsamlinger ved strand og kyst, og denne gang går turen til området omkring Sandkaj i Nordhavn.

Kom forbi Sandkaj søndag d. 9. maj kl. 10 – 12 og giv en hånd med. Af Miljøpunkt Østerbro kan du låne grabbere (også i børnestørrelse), poser, handsker og poseholdere til alle deltagere.

Vi medbringer også magneter, kroge og reb, så vi kan gå på jagt efter undersøiske skatte i havnen.

Efter indsamlingen er der kaffe og te på termokanden til at hygge sig på. Vi giver også en gratis sandwich som tak for indsatsen (til de første 25 deltagere, efter først til mølle).

Alle er velkomne – store som små affaldshelte. Tilmelding er ikke nødvendig.

Se begivenheden på Facebook her

Vi samler skrald ved strand og kyst

Affaldsindsamlingen er støttet med midler fra Miljøstyrelsen og Østerbro Lokaludvalg.

80 procent af al henkastet affald ender til sidst i havet – til stor gene for natur og dyreliv. Byens strande og havnepromenader er sidste stop før havet, og er derfor et oplagt sted at samle skrald og forhindre at plastik, glas, metal m.m. flyder til havs.

Derfor arrangerer vi i 2020 og 2021 kystnære affaldsindsamlinger hver måned sammen med borgere, ngo’er og andre aktører på Østerbro, med støtte fra Miljøstyrelsens strandrensningspulje og Østerbro Lokaludvalg.

Læs mere om projektet her

Læs også:

Arrangement Nyhed

Få nye fællesskaber og inspiration til at spise grønnere

Kom til netværksmøde om mad, fællesskab og grønne hverdage den 20. oktober kl. 17 i Kulturstationen Vanløse.
Vi samles om fællesspisning med udgangspunkt i årets opskrift fra Bælgfrugtspartnerskabets kampagne – og krydrer aftenen med smagsoplevelser, kunstneriske indslag samt korte oplæg fra lokale aktører, der arbejder med mad og grøn omstilling.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Tøjbyttemarked i Nordhavn

Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Kom til minifestival om bæredygtig mode

Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.

Lån grabbere og poseholdere

Husk at du kan låne grabbere, poser og endda waders af Miljøpunkt Østerbro, hvis du selv vil ud på skraldejagt – sammen med naboerne, venner, familien, eller måske bare på din næste søndagstur.

Læs hvordan du låner grejet her

Seneste nyt

Instagram