Østerbro tager skraldet

Affaldsindsamlinger og udlån af grej

Take-away emballage, cigaretskod, ølkapsler, plastikposer, mundbind. Listen over skrald, som ligger og flyder i byens parker, naturområder, på gader og pladser, er lang. 80 procent af al henkastet affald ender med tiden i havet til gene for natur og dyreliv. Men det henkastede affald er også et problem for byens lokale dyreliv. F.eks. kan man hvert forår se svanerne i Søerne eller ved søen i Fælledparken bygge reder ud af affald.

For at sætte fokus på problemet med henkastet affald, arrangerer Miljøpunkt Østerbro løbende affaldsindsamlinger rundt omkring i bydelen. Affaldsindsamlingerne afholdes i samarbejde med en række aktører, f.eks. lokale borgere, skoler, ngo’er og virksomheder.

Derudover udlåner Miljøpunkt Østerbro grabbere, poser, magneter og endda waders til lokale aktører, som ønsker at holde deres egen affaldsindsamling.

Læs mere om udlån af grej her

I 2020-2022 har Miljøstyrelsens Strandrensningspulje givet støtte til en række affaldsindsamlinger nær kyst, sø og strand på Østerbro og i Nordhavn. Derfor vil der i denne periode være fokus på affaldsindsamlinger ved f.eks. Svanemøllen Strand, Søerne, Nordhavnstippen og søen i Fælledparken. Grejet til udlån er også indkøbt med støtte fra Miljøstyrelsen. 

Affaldsindsamlingerne er åbne for alle. Vil du med næste gang, kan du følge med i Miljøpunktets nyhedsbrev, på Facebook eller Instagram, og få besked om kommende arrangementer. 

Lån grej til affaldsindsamling

Vil du gerne samle skrald på Østerbro? Så kan du låne grabbere, affaldsposer og poseholdere hos os. Vi har endda et par waders, hvis du vil en tur i vandet!

Læs, hvordan du låner udstyret her

Projektet er støttet af Miljøstyrelsens Strandrensningspulje og Østerbro Lokaludvalg

Læs mere

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Tøjbyttemarked i Nordhavn

Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Kom til minifestival om bæredygtig mode

Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Craftivism Festival 17. maj

Kom med til en hels dags festival med fokus på et mere bæredygtig tøjforbrug. En dag hvor vi sætter spot på tøjspild, tøjglæde og fællesskab. Du kan både deltage i workshops, dagens tøjbyttemarked, høre spændende talks og se dette års modeshow fra Re:wairs Upcycling Challenge 2026.

Det er søndag den 17. maj fra kl. 11 til 17.30 i Kildevæld Kulturcenter. 

Lån grej til affaldsindsamling

Vil du gerne samle skrald på Østerbro? Så kan du låne grabbere, affaldsposer og poseholdere hos os. Vi har endda et par waders, hvis du vil en tur i vandet!

Læs, hvordan du låner udstyret her

Seneste nyt

Instagram