Læs Miljøpunkt Østerbros årsrapport for 2021
2021 var et begivenhedsrigt år, hvor Miljøpunkt Østerbro – trods corona-pandemien – gennemførte et hav af borgerrettede aktiviteter og var i kontakt med mange tusinde østerbroere. Alle årets aktiviteter er beskrevet i miljøpunktets årsrapport, som netop er færdiggjort og godkendt på miljøpunktets årsmøde. Læs årsrapporten her.
Et begivenhedsrigt år
Affaldsindsamlinger, planteworkshops, oplæg og guidede ture. Bydelsevents, undervisning, rådgivning og samarbejder. I 2021 har Miljøpunkt Østerbro gennemført i alt 32 borgerrettede arrangementer. En del har været i samarbejde med Østerbro Lokaludvalg, såsom grønt valgmøde under kommunalvalget, Østerbro Weekend eller ReFashion Days.
Gennem arrangementerne har Miljøpunkt Østerbro været i kontakt med ca. 2.600 borgere i øjenhøjde (på trods af restriktioner). Herudover et reach på 58.069 personer på de sociale medier.
Miljøpunkt Østerbro har undervist ca. 700 skolebørn i verdensmål, madspild og lokal bynatur, og vejledt 8 boligforeninger om en grønnere gård.
Alt dette, og meget mere, kan du læse om i årsrapporten for 2021, hvor alle årets aktiviteter, arrangementer og projekter står beskrevet.
Læs årsrapporten i sin fulde længde her
Aktiviteterne i årsrapporten er resultatet af et tæt og konstruktivt samarbejde mellem Miljøpunkt Østerbro og Østerbro Lokaludvalg.
Se også et par billeder fra årets gang herunder:
Østerbroweekend i Fælledparken
Affaldsindsamling i Nordhavn
Guidet tur i Klimakvarter
Grønt valgmøde med Østerbro Lokaludvalg
Undervisningsforløb: Spis dit Østerbro
Plantning af kål foran Krudttønden
ReFashion Festival om bæredygtig mode
Læs også:
Værd at vide om miljøzonerne og partikelfiltre
Siden d. 1. oktober 2023 har det været slut med at køre i gamle dieselbiler uden partikelfilter i København. En ny evaluering af miljøzonerne (fra august 2024), lavet af DCE, Aarhus Universitet, for Miljøstyrelsen viser, at luftkvaliteten i byerne er blevet forbedret, og der gradvist er kommet færre ældre diesel køretøjer uden partikelfilter.
Halloween Kostume: Byt dig til et eller lav dit eget!
Har du brug for et nyt Halloween-kostume? Så kom til vores hyggelige workshop i Kildevæld Kulturcenter den 13. oktober! Her kan du bytte dig til et "nyt" kostume eller lave dit eget fra bunden. Vi stiller materialer, gode idéer og kreative rammer til rådighed – du skal blot medbringe dine gamle kostumer til bytning og evt. tøj eller accessories, du vil bruge til at designe dit unikke outfit!
Barselscafe og byttemarked
Hvordan giver jeg min baby en god, grøn start på livet? Kom til oplæg om den bæredygtige børnefamilie og hør om forbrug, genbrugskultur, kemi i hverdagen, moderne stofbleer m.m., og få samtidig mulighed for at dele dine egne erfaringer, holdninger, tvivl, tips eller aha-oplevelser med andre nybagte forældre. Bagefter kan du bytte dig til nyt til baby. Det foregår i Kildevæld Kulturcenter torsdag d. 21. november kl. 10.00 – 12.00.