Affaldsindsamling 14. april
Kom og vær med til at samle skrald i anledning af Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling. Det er søndag d. 14. april kl. 10-12 i Kildevældsparken, og alle er velkomne, store som små.
Danskere er nogle af dem, der genererer mest affald per indbygger i EU. Og desværre ender en hel del skrald i vores (by)natur. Så kom og gør en heltegerning. Selv en halv time gør en forskel.
Vi mødes foran Kildevæld Kulturcenter, og børn kan få deres helt eget diplom med hjem, som bevis for den gode indsats.
Læs også:
Halloween Kostume: Byt dig til et eller lav dit eget!
Har du brug for et nyt Halloween-kostume? Så kom til vores hyggelige workshop i Kildevæld Kulturcenter den 13. oktober! Her kan du bytte dig til et "nyt" kostume eller lave dit eget fra bunden. Vi stiller materialer, gode idéer og kreative rammer til rådighed – du skal blot medbringe dine gamle kostumer til bytning og evt. tøj eller accessories, du vil bruge til at designe dit unikke outfit!
Barselscafe og byttemarked
Hvordan giver jeg min baby en god, grøn start på livet? Kom til oplæg om den bæredygtige børnefamilie og hør om forbrug, genbrugskultur, kemi i hverdagen, moderne stofbleer m.m., og få samtidig mulighed for at dele dine egne erfaringer, holdninger, tvivl, tips eller aha-oplevelser med andre nybagte forældre. Bagefter kan du bytte dig til nyt til baby. Det foregår i Kildevæld Kulturcenter torsdag d. 21. november kl. 10.00 – 12.00.
Plantelydvandring den 15. september
Kom med på en plantelydvandring i Kildevældsparken og dyk ned i planternes forunderlige verden og evne til at kommunikere gennem lyd. Vi lytter til naturens stemme med lydkunstner Julie Ayo, som en del af Åben Festival på Østerbro. Turen foregår søndag den 15. september kl. 12-15. Den er gratis men tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser.