Det jul, det kål
Tag familien under armen og kom til årets måske mest klimakærlige julearrangement søndag d. 5. december på Krudttønden. Kom og oplev teaterforestilling og klimaforedrag, smag på julens kål og deltag i skattejagt, konkurrencer, krea-værksteder og meget mere. Læs hele programmet her.
Kål, jul og bæredygtighed
Traditionen tro er der JUL PÅ ØSTERBRO med Teater Hund, Miljøpunkt Østerbro, Østerbro Musikskole m.fl. Arrangementet foregår på Krudttønden og er et én-dagsarrangement fyldt med de lækreste juleaktiviteter for store og små.
I år præsenterer vi et jule-klimavenligt program, der byder på både teaterforestilling, smagsprøver, klimaforedrag, skattejagt, konkurrencer, krea-værksteder og meget mere.
Du kan bl.a. opleve Nina Bendix’ KLIMAKYSSET, der fortæller om klodens tilstand og klimaets udvikling, se Teater Hunds forestilling “50 FARLIGE TING (alle børn bør prøve)” (husk at bestille billet her), få inspiration til bæredygtig julepynt og komme på skattejagt arrangeret af Teater Hunds børnebestyrelse De Gyldne Hvalpe.
Miljøpunkt Østerbro står klar hele dagen med en idé-bod med fokus på selvforsyning og bæredygtig julemad. Du kan bl.a. smage lækre smagsprøver af julens (bæredygtige) kål, quizze om kål eller synge med på vores kål-julesang. Igen i år har vi også plantet store flotte kålplanter i plantekasserne foran Krudttønden.
Se det fulde og opdaterede program på Teater Hunds hjemmeside her.
Se også begivenheden på Facebook her.
Hvor og hvornår
Søndag d. 5. december fra kl. 11.00
Krudttønden, Serridslevvej 2, 2100 Kbh. Ø
Tilmelding er ikke nødvendig
Læs også:
Halloween Kostume: Byt dig til et eller lav dit eget!
Har du brug for et nyt Halloween-kostume? Så kom til vores hyggelige workshop i Kildevæld Kulturcenter den 13. oktober! Her kan du bytte dig til et "nyt" kostume eller lave dit eget fra bunden. Vi stiller materialer, gode idéer og kreative rammer til rådighed – du skal blot medbringe dine gamle kostumer til bytning og evt. tøj eller accessories, du vil bruge til at designe dit unikke outfit!
Barselscafe og byttemarked
Hvordan giver jeg min baby en god, grøn start på livet? Kom til oplæg om den bæredygtige børnefamilie og hør om forbrug, genbrugskultur, kemi i hverdagen, moderne stofbleer m.m., og få samtidig mulighed for at dele dine egne erfaringer, holdninger, tvivl, tips eller aha-oplevelser med andre nybagte forældre. Bagefter kan du bytte dig til nyt til baby. Det foregår i Kildevæld Kulturcenter torsdag d. 21. november kl. 10.00 – 12.00.
Plantelydvandring den 15. september
Kom med på en plantelydvandring i Kildevældsparken og dyk ned i planternes forunderlige verden og evne til at kommunikere gennem lyd. Vi lytter til naturens stemme med lydkunstner Julie Ayo, som en del af Åben Festival på Østerbro. Turen foregår søndag den 15. september kl. 12-15. Den er gratis men tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser.