Egernskoven til debat

Egernskoven i Fælledparken har vakt debat, efter at Københavns Kommune er begyndt at pille de opsatte foderhuse ned. Men hvorfor kan det være problematisk at hænge egern- og fuglehuse op? Vi har talt med parkforvalter Henriette Lunn Vonsbæk om borgerinitiativer, tilladelser, rotter og fodring af byens vilde dyr.

Faunastier og foderhuse

I et hjørne af Fælledparken, tæt på Fælledsøen, ligger Egernskoven, hvor frivillige børn og voksne har hængt foderhuse og løbebaner op til parkens fugle og egern – til stor glæde for mange af Fælledparkens besøgende. Løbebanerne bliver også kaldt ”faunastier” og består af grene, der forbinder træerne, så egern kan komme fra træ til træ, uden at de skal ned på jorden og risikere at møde hunde.

For nylig er Københavns Kommune dog begyndt at fjerne foder- og fuglehusene igen. Og det har vakt debat og forargelse, bl.a. på Facebook og i Østerbro Avis. Men hvorfor må installationerne ikke blive hængende? Parkforvalter Henriette Lunn Vonsbæk fortæller i et skriftligt svar, hvorfor fodringen af egern i Fælledparken er problematisk.

Manglende tilladelse og fodring af vilde dyr

Et af argumenterne er, at der ikke er søgt tilladelse. Som Henriette Lunn Vonsbæk understreger: ”Det er vigtigt at vi ved, hvem der har ansvaret for projektet, så vi kan have en dialog om, hvad man må og ikke må i vores parker”. Forvaltningen har dog allerede rakt hånden ud og opfordret initiativtagerne til at indsende en ansøgning, så de sammen kan finde ud af ”hvor, hvornår og hvor længe genstandene eventuelt kan hænge der”.

Et andet, og måske mere afgørende, argument handler om fodring af parkens dyreliv. ”Generelt fraråder forvaltningens biologer, at vi fodrer på de vilde dyr og fugle, for der er masser af gode, naturlige fødekilder i Fælledparken”, skriver Henriette Lunn Vonsbæk.

Derudover hænger mange af foderkasserne i områder med gamle stedsegrønne krat, som er sårbare overfor for mange besøgende. ”Hvis flere mennesker går ind i krattene, så bliver de mere åbne, og det vil vi ikke så gerne have. Når krattene er tætte og lukkede, er de nemlig bedre for de vilde dyr og fugle, og de ser også pænere ud”, understreger hun.

Mere vild natur i Fælledparken?

Ophængningen af foderhusene og etableringen af Egernskoven kan dog stadig ses som et udtryk for, at der er mange brugere af Fælledparken, der ønsker at komme tættere på parkens vilde dyr og fugle. En stor del af Fælledparken består af store græsplæner og befærdede gangstier – hvor der i øjeblikket er ekstra stor trængsel pga. corona-nedlukningen af samfundet. I forhold til parkens størrelse er det begrænset med vild natur og stemningsfulde opholdssteder.

Miljøpunkt Østerbro håber at forvaltningen og initiativtagerne får en god dialog om en bevarelse af Egernskoven på en måde som også er forsvarlig overfor Fælledparkens vilde dyreliv. Og samtidig er denne samtale måske startskuddet på en større samtale om indretningen af Fælledparken. Hvordan skaber man plads og ro til vilde dyr, men giver de naturinteresserede mulighed for at glædes over og komme tættere på dyrene uden at forstyrre dem?  Kunne man f.eks. indrette flere lommer med vild natur? Eller bænke placeret med udsigt til vidder eller tæt ved krat, fremfor kun tæt ved stierne? Eller måske kan en udsigtspost være en ny måde at komme op i højden og på sikker afstand studere træernes dyreliv – med eller uden fuglekikkert?

Københavns Kommune skal i den kommende tid formulere en ny udviklingsplan for Fælledparken i samarbejde med parkens brugere og interessenter. Det bliver spændende at se, hvilke ønsker og drømme, der er for Københavns største og mest besøgte park.

Læs også: