Feriecamp: skraldejagt og øko-stoftryk
Tag ungerne med på BK Skjolds feriecamp i Ryparken i den sidste uge af skolernes sommerferie. Miljøpunkt Østerbro er med fredag d. 6. august og står klar med sjove bæredygtige aktiviteter for både store og små. I kan bl.a. være med til affaldsindsamling eller dekorere jeres helt egen mulepose med flotte naturtryk.
Gå på jagt efter skrald i sø og krat
Fredag formiddag kl. 10.30 kan I være med til affaldsindsamling i Ryvangens Naturpark. Vi medbringer affaldsgrabbere, poser, magneter og kroge, så vi kan gå på jagt efter skraldeskatte på både land og i vand.
Alle er velkomne til at deltage, og vi håber især at møde mange børn og unge denne gang. Der vil også være lidt snacks til alle deltagere.
Vi mødes ved BK Skjolds Klubhus nær Ryparkens Idrætsanlæg og går samlet afsted mod Ryvangens Naturpark.
Dekorer en mulepose med øko-stoftryk
Om eftermiddagen kl. 13.30 – 16.00 kan I komme til workshop og dekorere jeres helt egne muleposer med flotte stoftryk af naturens blade og kogler. Stofposerne er doneret af forskellige virksomheder, der har fået leveret poser med et forkert tryk. I stedet for at smide poserne ud, tryller vi dem om til unikt dekorerede poser, som man enten kan tage med hjem eller donere til projektet Plastikposefrit Østerbro. Man kan også medbringe en t-shirt hjemmefra, som man gerne vil friske op med naturtryk.
Alle kan være med, men børn under 10 år skal tage en voksen i hånden, der kan hjælpe med malingen. Tilmelding er ikke nødvendig, I skal bare møde op og kan være med, så længe I har lyst.
Workshoppen foregår ved BK Skjolds Klubhus, men blæser det meget går vi indenfor.
Arrangementet er støttet af
Læs også:
Garnfarvningsworkshop til Arts & Crafts Festival
Kom og farv garn med planter og grønt fra køkkenet til Arts & Crafts Festival søndag den 14. december 🌾🧶🌿
På denne gratis workshop får du en introduktion til farveprocessen, så du selv kan farve derhjemme, samt inspiration til hvilke planter og grøntsager, man kan farve med.
Vi farver med 4 forskellige farver og du får naturligvis dit eget garn med hjem til dit eget strikkeprojekt. Der vil være en pause, mens garnet trækker farve til sig i farvegryderne. Her er det muligt at købe mad i caféen eller gå på opdagelse i designmarkedet nedenunder.
Åbent Hus: Mindre biltrafik i Klimakvarteret
Fra januar 2026 træder nye trafiktiltag i kraft i Klimakvarteret. Onsdag d. 26. november 2025 inviterer Københavns Kommune til Åbent Hus, hvor du kan høre mere om de nye trafikløsninger i kvarteret mellem Jagtvej, Østerbrogade og Lyngbyvej 🚗 Løsningerne skal mindske biltrafikken og gøre det mere sikkert at færdes på cykel og til fods i kvarteret.
Oplæg om bæredygtig barsel & byttemarked
Er der skadelig kemi i gammelt plastiklegetøj? Er moderne stofbleer et reelt klimavenligt alternativ til engangsbleer? Og er der noget babyudstyr man ikke bør købe brugt, men finde fra ny? Disse – og mange flere – spørgsmål er på programmet, når Miljøpunkt Østerbro og Østerbro Bibliotekerne inviterer til hyggelig og inspirerende barselscafé for kommende og nybagte forældre i Kildevæld Kulturcenter den 27. november. Det er gratis men tilmelding er nødvendig.







