Undervisningsforløbet ‘Mod på mad’ for børnehaver: Vi skal spise mere grønt og lade mindre mad gå til spilde. På denne dag er børnene med til at lave et plantebaseret måltid med udgangspunkt i grøntsager i sæson, varer, der ellers ville have endt som madspild og spiselige planter fra den lokale bynatur.
Sunde og grønne madvaner vokser bedst frem, når børn inddrages i madlavningen fra en tidlig alder og både smager, dufter og rører ved nye råvarer. Vi laver et simpelt måltid over bål med én grøntsag i fokus.
Børnene får enten mulighed for at høste en lokalt dyrket grøntsag eller vi får grøntsager, der ellers ville være blevet smidt ud fra et lokalt supermarked. Vi ser nærmere på grøntsagen, taler om madspild og om dagens ret. Vi sanker også en spiselig plante i nærområdet, så børnene oplever bynaturen som en fødevarekilde og smager noget uvant.
Maden tilberedes over bål, og børnene deltager i hele processen. Undervejs udforsker vi smag, duft, farver og konsistens, leger en sanseleg og afslutter med at spise sammen omkring bålet.
Forløbet er målrettet børnehavebørn i alderen 3-5 år og varer ca. 3 timer i en lokal byhave eller på en bemandet legeplads. Forløbet er gratis for børnehaver i Københavns Kommune i 2026 (først-til-mølle).
For forespørgsler, booking og mere information om forløbet, kan du kontakte Miljøpunkt Østerbro på tlf. 31 49 70 84 eller e-mail info@miljopunkt-osterbro.dk.
Andre undervisningsforløb:
Fornemmelse for mad
Et madspildsforløb for mellemtrinet, hvor eleverne lærer at bruge deres sanser og viden om mad til at minimere spild i hverdagen. Vi tager bl.a. på butiksbesøg og laver mad af overskudsvarer.
Generation verdensborger
Et forløb for udskolingen med fokus på FN’s verdensmål. Gennem teori, virksomhedsbesøg og praktiske opgaver kobler vi hverdagens forbrug af tøj, telefoner og ting til de globale konsekvenser af overproduktion.
Nyhedsbrev
Modtag nyheder om grønne projekter og tiltag på Østerbro direkte i din indbakke ca. en gang om måneden
Seneste nyt
Tips til sommerferien i dit lokale hood
4. juni 2026 | Artikel, Nyhed, Tema, Uncategorized
Gå på jagt i byens spisekammer
2. juni 2026 | Artikel, Bynatur og klimasikring, Guide
Ny grøn oase foran Kildevæld Kulturcenter
2. juni 2026 | Artikel, Bynatur og klimasikring, Nyhed
Kom til Østerbro weekend 6.-7. juni
27. maj 2026 | Arrangement, Nyhed






