Mørkevandring på Nordhavnstippen

2. august 2022 | Arrangement

Kom med på en sanselig mørkevandring på Nordhavnstippen lørdag d. 10. september. Oplev nattens funklende stjerner og planeter gennem en stjernekikkert, og kom helt tæt på nattens vilde flagermus og andre natdyr. Turen er gratis, men kræver tilmelding. 

En vandring i mørket

I det yderste København, med udsigt over Øresund, ligger “Nordhavnstippen” omgivet af byens gravkøer, containere og kraner. Årtiers deponering af jord og byggeaffald har skabt et helt særligt naturområde, hvor græsset har fået lov til at gro og de lokale arter er flyttet ind. Her bor bl.a. den fredede grønbrogede tudse, flagermus og andre natdyr. Og her kan du med fordel løfte blikket for at nyde det lange kig ud mod horisonten og nattens funklende stjerner.

Kom med på en sanselig mørkevandring til Nordhavnstippen lørdag d. 10. september kl. 19.30 – 22.00.

Turen forgår i forbindelse med Åben Festival 2022.

På mørkevandringen oplever vi stjernehimlen med en transportabel stjernekikkert. Og vi satser blandt andet på at se Jupiter og Saturn. Og så skal vi se og lytte til de lokale flagermus, der om natten jager og taler sammen med høje skrig. Det kan vi ikke høre med det blotte øre, men med vores medbragte flagermusdetektor er det muligt at følge med i nattens heftige aktiviteter.

Naturen i mørke

Der er en helt særlig magi ved at være ude i naturen i mørke – også i bynaturen. Det bliver aldrig helt mørkt på Nordhavnstippen, fordi vi stadig er midt i byen, og mængden af elektrisk lys i byen stiger. Men på turen udvider vi alligevel vores mørkesyn og mærker, hvordan det påvirker vores sanser at vandre ud i omgivelser, der ikke er tilpasset menneskets konstante tilstedeværelse, som vi er vant til i byrummet. Vi deler byen med mange andre arter og en hel unik natur. Så glæd jer til en berigende og sanselig oplevelse i mørket.

Praktiske informationer

  • Vi mødes ved rundkørslen for enden af Kattegatvej (lige i nærheden af Nordhavnstippen).
  • Turen slutter ude på Nordhavnstippen kl. 22.00. Bus 164 kører tæt på og ellers husk at medbringe cykel og cykellygter.
  • Området er desværre ikke velegnet for gangbesværede. Husk også praktisk fodtøj.
  • Kikkertobservationerne kan kun gennemføres i klart vejr.
  • I tilfælde af regn kan det blive nødvendigt at rykke turen.

Tilmelding

Turen er gratis, men kræver tilmelding. Der er et begrænset antal pladser og tilmelding er først til mølle. Skriv til [email protected] og skriv “Mørkevandring” i emnefeltet.

Mørkevandringen er arrangeret af Miljøpunkt Østerbro i samarbejde med By & Havn, FriluftsrådetAstronomisk Selskab, Nordhavns Naturvenner, Danmarks Naturfredningsforening og Østerbro Lokaludvalg.

Læs også:

Arrangement

Craftivism Festival

Sæt kryds i kalenderen lørdag d. 29. april og glæd dig til Craftivism Festival i Kildevæld Kulturcenter. Festivalen byder på workshops, modeshow, byttemarked, musik og underholdning - alt sammen med fokus på upcycling, kreativitet og bæredygtig mode.

Arrangement

Affaldsindsamling ved Kildevæld

Kom og vær med til at samle skrald i og omkring søen i Kildevældsparken. Det er søndag d. 26. marts kl. 10.00 - 12.00 i anledning af Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling. Læs mere her.

Arrangement

Invitation til årsmøde

Kom og hør to spændende oplæg om aktuelle miljøemner, hhv. ’Tiny Forests’ og ’PFAS’, når Miljøpunkt Østerbro inviterer til åbent årsmøde mandag d. 13. marts kl. 17.00 – 19.00 i Kildevæld Kulturcenter. Til mødet kan du også høre mere om det lokale miljøarbejde på Østerbro.

Seneste nyt


Warning: implode() [function.implode]: Invalid arguments passed in /var/www/miljopunktosterbro.dk/public_html/wp-content/plugins/facebook-pagelike-widget/fb_class.php on line 44

Følg os på Facebook

Facebook Pagelike Widget

Instagram