Nat i naturen: Sanselig mørketur for børn

Arrangement

Mærk mørket og tag dit barn med på en magisk mørkevandring! Lørdag d. 2. september fejres Nat i Naturen i hele Norden. På Østerbro kan børn i alderen 8-12 år (og deres voksne) komme med på en sanselig mørketur i Kildevældsparken.

Nat i naturen

Har du nogensinde krammet et træ i mørke? Lyttet efter puslen i krattet og ledt efter nattens dyr? Hørt eventyr og drukket kakao i skæret fra et bålfad?

Lørdag d. 2. september inviteres børn i alderen 8-12 år (og deres voksne) til en sanselig mørketur i Kildevældsparken på Østerbro, efterfulgt af bålhygge og eventyr. Det sker i anledning af Nat i Naturen, hvor der i hele Norden vil være arrangementer, der inviterer børn og voksne ud at opleve naturen om natten.

Arrangementet starter kl. 20.00, og sammen skal vi udforske, hvad der sker med vores sanser, når mørket falder på, og synet får svært ved at fortolke verdenen omkring os. På forskellige poster i parken skal vi lære om mørke og lys, og opleve hvordan naturen forandrer sig om natten. Vi skal med andre ord se, føle og oplyse (by)naturen, og lære mere om, hvad og hvem vi ellers deler byen med.

Vi slutter af foran Kildevæld Kulturcenter, hvor vi hygger os omkring et bål med varm kakao og oplæsning af eventyr og fortællinger. Arrangementet slutter ca. kl. 22.00.

Mørketuren er arrangeret af Miljøpunkt Østerbro, og støttet med ‘Udlodningsmidler til Friluftsliv’ af Friluftsrådet.

Hvornår: Lørdag d. 2. september kl. 20.00 – 22.00

Hvor: Vi mødes foran Kildevæld Kulturcenter, Bellmansgade 5C, 2100 København Ø

Tilmelding: Det er gratis at deltage, men husk tilmelding til emil@miljopunkt-osterbro.dk. Der er begrænsede pladser, og tilmelding er først til mølle.

Læs mere om Nat i Naturen her

Læs også:

Arrangement Nyhed

Få nye fællesskaber og inspiration til at spise grønnere

Kom til netværksmøde om mad, fællesskab og grønne hverdage den 20. oktober kl. 17 i Kulturstationen Vanløse.
Vi samles om fællesspisning med udgangspunkt i årets opskrift fra Bælgfrugtspartnerskabets kampagne – og krydrer aftenen med smagsoplevelser, kunstneriske indslag samt korte oplæg fra lokale aktører, der arbejder med mad og grøn omstilling.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Tøjbyttemarked i Nordhavn

Kom til tøjbyttemarkedet i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival - og forny din garderobe gratis og bæredygtigt.
Du kan bytte tøj, sko og accessories til både børn og voksne
Byttemarkedet foregår ved Hamborg Plads i Nordhavn kl. 13-16, og er arrangeret af Østerbro Lokaludvalg, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro ifm. Åben Festival.

Affald og ressourcerArrangement Nyhed

Kom til minifestival om bæredygtig mode

Kom til Re:fashion Days i Nordhus
Re:fashion Days i Nordhus bliver i år afholdt d. 3. oktober. På dagen forvandles Nordhus til et samlingspunkt for alle, der elsker tøj, kreativitet og bæredygtighed. Der vil være workshops, byttemarked og meget mere. Det hele er gratis, men dele af dagen kræver tilmelding.

Seneste nyt

Instagram